13. november 2019
Partifællen Per Sørensen udstiller sin manglende indsigt i beslutningsprocessen om legepladsen, mener byrådsmedlem Helle Jessen.Foto: Anna C. Møhl
Partifællen Per Sørensen udstiller sin manglende indsigt i beslutningsprocessen om legepladsen, mener byrådsmedlem Helle Jessen.Foto: Anna C. Møhl
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Udstiller sin manglende indsigt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Udstiller sin manglende indsigt
Debat Næstved - 07. november 2019 kl. 22:30
Af Helle Jessen (S), Havbakken 285, Karrebæksminde
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det kan undre, at byrådsmedlem Per Sørensen - efter mange år i politik - udstiller sin manglede indsigt i hvordan beslutningsprocesserne foregår i de stående udvalg.

arrow Læs også: S-veteran afviser kritik: Gem grim legeplads væk

Jeg er sikker på, at der i de udvalg, hvor Per Sørensen har - eller har haft - sæde er truffet mange beslutninger, som hverken resten af byrådet eller interesseorganisationer uden for Byrådet er blevet inddraget i. Dem kan man så være enig eller uenig i.

Opsætning af en legeplads og plantning af et par træer hører ikke til kategorien af beslutninger, som skal vendes i Byrådet. Til gengæld er alle dagsordener i alle udvalg åbne, så enhver kan sætte sig ind i, hvad der foregår. Ydermere blev sagen omtalt på et af Byrådets Temamøder.

Efter den heftige debat om legepladsen ved den fritlagte Suså kan man jo overveje, om man skal fratage udvalgene deres nuværende beslutningskompetence og forlange, at alle udvalgsbeslutninger herefter skal igennem Byrådet. Så undgår man, at nogen føler, at de ikke er blevet informeret, og at de derfor efterfølgende mener sig berettiget til at få omgjort tidligere udvalgsbeslutninger i andre udvalg, end dem de selv sidder i.

Med hensyn til Legepladsen var der ingen afstemning, da beslutningen blev taget i Teknisk Udvalg i forrige byrådsperiode. Der var udbredt enighed om placeringen, og særligt de medlemmer - der havde børn - var yderst begejstrede.

Hvis nogen nu mener, at pladsen skal flyttes, så går jeg ud fra, at de også anviser hvor pengene til flytningen skal tages. Er det mon på skoler, middelalderfestival eller andre steder, at der er et brugbart overskud? Teknisk Udvalg har af gode grunde ikke afsat penge til flytning af en legeplads, som udvalget tidligere selv har besluttet placeringen af.

arrow V-politiker: Fuld åbenhed om upopulær legeplads
06. november 2019 kl. 19:45 Opdateret: kl. 11:47
arrow Kritikere har sovet i timen: Legeplads blev godkendt i 2015
06. november 2019 kl. 05:00 Opdateret: kl. 20:22