5. august 2020
Plejecenter Mergeltoften i Nivå. Arkivfoto.
Plejecenter Mergeltoften i Nivå. Arkivfoto.
Foto: Peter Mailand
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Tak til personalet på Mergeltoften

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Tak til personalet på Mergeltoften
Debat Lokalavisen Uge-Nyt Fredensborg - 09. januar 2020 kl. 14:28
Af Bent Marcussen, Granparken 137, Lyngby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Jeg vil gerne sige et dybtfølt tak for indsatsen, der er udført af personalet ved Plejecenter Mergeltoften overfor min mor, Lilli Johanne Marcussen, som sov stille ind i sin seng på Mergeltoften 2K d. 10.12.2019. Ved personalet tænker jeg på alle i plejefunktionen, som har været inde over min mor og samtidig sygeplejerskerne, som har hjulpet min mor, og som jeg har haft den meste direkte kontakt med telefonisk.

Min mor nåede først at bo i flere år sammen med Herman (min far) i en beskyttet ældrebolig på Mergeltoften 26. Her havde de nogle rigtig gode år, og elskede deres lejlighed med udsigt til børnehaverne udenfor deres terrasse. De kunne sidde i timevis og se på børnenes leg og høre på deres aktivitet. Her var det personalet fra hjemmeplejen, som ydede et fantastisk arbejde, som sikrede mine forældre en god og tryg hverdag, og hvor jeg som pårørende havde et meget fint samarbejde med personalet omkring de forskellige forhold, der opstår i en sådan situation.

Da min far Herman døde i august 2018 søgte vi om en plejehjemsplads for min mor på Mergeltoften og vi fik tilbudt Mergeltoften 2K, hvor hun flyttede ind i september 2018. Min mor var stærkt påvirket af, at have mistet sin livsledsager igennem et helt liv, så det var en hård tid for hende. Hun blev stadig svagere både fysiskt som kognitivt, hun hallucinerede og fik endog flere psykotiske anfald. Heldigvis blev det bedre med tiden. Min mor elskede sin lille lejlighed på Mergeltoften 2K og fik heldigvis lov til at blive her til det sidste.

Gennem hele perioden på 1 ¼ år hvor min mor boede på Mergeltoften 2K har jeg kun mødt personale, som har forsøgt at hjælpe så godt de kunne og udvise omsorg for min mor, også på de tidspunkter hvor det har været meget svært at nå ind til hende. Jeg er fuld af beundring for det arbejde og den empati, der er blevet vist fra jeres side og samtidig kan jeg kun sige tak for det gode samarbejde, der har været mellem mig som pårørende og jer som personale. Jeg har altid følt mig velkommen og er blevet mødt med forståelse og varme. Her ikke mindst i de sidste dage af min mors liv men også efterfølgende. Det har været dejligt at blive budt på en kop kaffe eller bare en lille snak.
Som pårørende mærkes det tydeligt, at I tager jeres arbejde dybt seriøst og at I gør hvad I kan for at beboerne på plejehjemmet skal have en hverdag som er så hjemlig som muligt.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?