26. oktober 2020
"Den biologiske diversitet er faldet med omkring 60 - 70% forårsaget af den stigende temperatur, rovdrift og forurening," skriver Flemming Priem i dette indlæg. Arkivfoto.
"Den biologiske diversitet er faldet med omkring 60 - 70% forårsaget af den stigende temperatur, rovdrift og forurening," skriver Flemming Priem i dette indlæg. Arkivfoto.
Foto: max dallocco - stock.adobe.com
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Sætter naturen grænser for vores eksistens på Jorden?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Sætter naturen grænser for vores eksistens på Jorden?
Debat Lokalavisen Uge-Nyt Fredensborg - 25. september 2020 kl. 16:00
Af Flemming Bernhard Priem, pens. civilingeniør, Jellerød Have 25, Kokkedal

Blandt de mange kriser i verden, der hjemsøger os, er coronakrisen nok den mest påtrængende i dag. Coronakrisen synes forårsaget af virus fra flagermus, der via andre dyr og det vi spiser, er indtaget af mennesker et sted i Kina, og siden har bredt sig overalt på Jorden.

I dag drejer det sig om at få udviklet en vaccine og få smittetrykket ned under 1.0. Så vil smitten langsomt ebbe ud. Det betyder dog ikke, at alle skal vaccineres, idet "flokimmunitet" vil indtræde, når en vis procent er vaccineret. Det antages, at ca. 15.000 personer vil kunne dø af covid-19 de næste 2 - 5 år, hvis der ikke er udviklet og ibrugtaget en vaccine inden da.

To andre kriser, der også er forårsaget af os mennesker, er den globale temperaturstigning og den økologiske biodiversitetskrise, som også begge er indeholdt i 12 af FN´s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Temperaturstigningen er i dag 1,3 grader i forhold til den præindustrielle tid, ser ud til at stige yderligere, hvis vi ikke hurtigst muligt sætter ind med at reducere mængden af CO2-udledning til atmosfæren. Faktisk ser det ud til, at vi har nået "tipping points", hvor temperaturstigningen forstærker sig selv og går ind i en kaotisk tilstand.

Den biologiske diversitet er faldet med omkring 60 - 70% forårsaget af den stigende temperatur, rovdrift og forurening.

I stedet for at betragte de nævnte kriser hver for sig, er det nødvendigt at se på dem som en samlet systemfejl i hele det økologiske biodiversitetssystem. Det væsentlige ved systemfejlen er, at verdens befolkning med 6,7 mia. mennesker "fylder" for meget i forhold til Jordens bæredygtighed, og vi har for længe gjort rovdrift på Jordens ressourcer. Hvis alle skulle leve, som vi gør i vesten, ville det kræve 4 Jordkloder for at tilfredsstille alles behov. Så efter vores forhold er systemet ikke bæredygtigt.

I denne antropocæne tidsalder - eller måske nærmere antropocentriske tidsalder - er det måske interessant at stifte bekendtskab med den nu 100-årige engelske kemiker og naturforsker James Lovelocks bog : "GAIA - et nyt syn på Jordens liv", der blev udgivet i 1979 og på dansk i 2000. Han betragter Jorden som en stor, levende organisme - Gaia - opkaldt efter den græske gudinde for Jorden. Det specielle ved Lovelocks teori er, at Gaia skaber optimale betingelser for liv, og bliver belyst med mange eksempler, der opretholder og gendanner sig selv. Det sker gennem utallige kredsløb og sindrige tilbagekoblingsmekanismer, der er i stand til vedligeholde liv på Jorden, men ikke nødvendigvis menneskeheden.

Ved et græsk tempel er vist Gaia som en kvinde, der stiger halvt op fra Jorden, rækker armene mod himlen og beder om skånsel for sine børn. Men grækerne kendte jo ikke til Lovelocks mere positive tilgang til det universelle fænomen Gaia.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?