28. maj 2020
Picasa
Foto: Picasa
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Gentænk idrætsbyen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Gentænk idrætsbyen
Debat Lokalavisen Frederikssund - 19. maj 2020 kl. 09:57
Af Jesper Wittenburg, Formand for Kultur og Fritidsudvalget og Tina Tving Stauning, Gruppeformand for Socialdemokraterne
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det har rumlet længe og nu meddeler fodboldklubben FIK, at de ikke ønsker at flytte fra Kalvøen og til den nye Idrætsby ved Ådalens Skole i Frederikssund. De lægger sig dermed på linje med fodboldklubben ORI, der fra dag eet har været imod at flytte til idrætsbyen fra Bjergvej.

arrow Læs også: DEBAT: Svar om idrætsbyen

Vi synes, at byrådet skal lytte til og respektere deres udmelding og tage det som en kærkommen lejlighed til at genbesøge Helhedsplanen for etablering af Idrætsbyen. Der står jo ingen stedet, at idrætsbyen skal have fodbolden som basis for at blive en succes.

Tværtimod kommer successen via tilfredse brugere og sportsgrene fremfor utilfredse.

Det giver derfor langt mere mening at fokusere på de mange sportsgrene, der har behov for faciliteter fremfor sportsgrene, der ser en flytning som problematisk.

Det er for eksempel oplagt, at prioritere etablering af et moderne kampsportscenter, en opgave som ikke er blevet løftet, men har været ønsket i mange år.

Det er oplagt at bygge en multihal som supplement og med tiden som erstatning for den temmelig nedslidte Frederikssund Hal. En multihal, som netop kan rumme mangfoldige idrætsgrene og arrangementer.

Det er oplagt at prioritere etablering af indendørs faciliteter for bueskytterne og sidst men ikke mindst er det oplagt igen her fem år efter at involvere hele idrætsområdet i en ny Helhedsplan.

Derfor bør byrådet og forligspartierne bag Helhedsplanen for Idrætsbyen snarest genåbne diskussionen om indholdet af de næste faser i udbygning af idrætsbyen og opdatere tidligere beslutninger.

Det haster, så de nye planer kan sparkes ind i den kommende 10-års investeringsplan for anlæg i kommunen.

Socialdemokratiet er klar til en sådan drøftelse.

arrow DEBAT: Demokrati vendt på hovedet
16. maj 2020 kl. 07:21 Opdateret: kl. 12:29
arrow Fodboldklubber siger nej til planlagt idrætsby
11. maj 2020 kl. 11:52 Opdateret: kl. 11:52
Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?