27. september 2020
Lissi Gyldendahl advarer mod at spare på ældreområdet.
Lissi Gyldendahl advarer mod at spare på ældreområdet.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Ældrepleje, hvordan ser det ud i Frederikssund?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Ældrepleje, hvordan ser det ud i Frederikssund?
Debat Lokalavisen Frederikssund - 03. august 2020 kl. 11:02
Af Lissi Gyldendahl, Formand for Ældrerådet Frederikssund, Søbovej 2, 3630 Jægerspris

Der er ingen undskyldning for den uværdige behandling, som Else og Niels har været udsat for! Basta.

Plejepersonalet skal være professionelle og omsorgsfulde overfor de mennesker, de hjælper både på plejehjemmene og i deres eget hjem.

Har vi nu mistet tilliden til alt personalet på plejehjemmene-og hvordan ser det ud i Frederikssund Kommune.

Jeg har som medlem af Ældrerådet, fået indtryk af, at vi har en god omgangstone og en god pleje på Kommunens plejehjem. Hvis der skulle være nogle, - også pårørende, som ikke har samme opfattelse- så kontakt Ældrerådet. Vi kan ikke tage enkeltsager, men en enkelt sag kan sagtens gøres generelt. Vi kan tage drøftelserne med politikerne, som vi jævnligt holder møde med

I Ældrerådet har vi påpeget, at det ikke er OK at spare på Ældreområdet- personalet løber stærkt nok, hvilket fratager (omsorgs-) tid fra vores plejehjemsbeboere.

Selvom der sidste år blev tillagt godt 20 mio. kr. til Ældreområdet i Frederikssund var det ikke penge, der kunne bruges på bedre pleje eller omsorg. De dækkede kun det konstante underskud, der hvert år blev resultatet af at der ikke blev afsat penge nok til området. Der blev hvert år brugt flere sygeplejetimer, flere hjemmehjælpstimer osv., end der var budgetteret så de dækkede kun det hul der viste sig hvert år pga. underbudgettering. Alligevel var der efter første Kvartal i 2020 et underskud på ca. 15 mio. kr. Det fremkommer hovedsagelig fordi der ikke er sat penge nok af til antallet af personer der kommer på plejehjem.

Har sagerne om Else og Niels gjort at vi har mistet tilliden til vores Plejehjemspersonale?

Det håber jeg ikke. Men, jeg er ikke i tvivl om at nedskæringer, i sidste ende har konsekvenser. Hvis vi ser på Frederikssund, brugte vi kr. 38.575 pr ældre, hvor man fx i Brøndby brugte kr. 59.986 kr. pr. ældre. Det siger måske noget om det arbejdspres vi udsætter vores plejepersonale for?

Arbejdspres med for højt arbejdstempo eller for få hænder, som i værste fald, hvis ikke der gribes ind i tide, kan resultere i afmagt og forråelse og kerneopgaven, omsorgen og nærvær forsvinder lidt efter lidt, dag efter dag - år efter år.

Det kan vi gøre noget ved. Det skal vi gøre noget ved- lad os kæmpe for værdigheden i velfærden - det er et fælles ansvar!

Har debatten om sexisme taget overhånd?