4. august 2020
Egedal Kommune bringer her et svar på Mette Jakobsens læserbrev.
Egedal Kommune bringer her et svar på Mette Jakobsens læserbrev.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Læserbrev: Egedal Kommune svarer Mette Jakobsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbrev: Egedal Kommune svarer Mette Jakobsen

Egedal Kommune svarer på Mette Jakobsens læserbrev

Debat Lokalavisen Egedal - 14. marts 2020 kl. 09:19
Af Søren Trier Højsgaard, velfærdsdirektør i Egedal Kommune
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Først og fremmest skal jeg beklage, at du og familien nu forlader kommunen med den opfattelse, at I ikke har fået en ordentlig behandling af kommunen.

Igennem årene har vi forsøgt med adskillelige tiltag for at imødekomme jeres families udfordringer, og det er selvfølgelig rigtig beklageligt, hvis du slet ikke føler, du har haft gavn af kommunens rådgivning og sagsbehandling. Jeg synes dog ikke, at medierne er det rigtige sted at rippe op i et sår og begynde at diskutere og sagsbehandle.

Dog vil jeg sige, at kommunen altid gør sit ypperste for at finde det rette tilbud til vores familier, og vores sagsbehandlere kæmper med næb og klør for at familierne skal føle sig trygge og taget alvorligt. De forsøger altid, at tage individuelle hensyn til de familier, de har med at gøre. Der arbejdes fokuseret på at understøtte børnene på forskellige måder, så der sikres faglige løft og styrket trivsel hos børnene. Det sker i tæt dialog og samarbejde med forældrene, så de udfordringer, som er omkring eleven, er tydelige for både forældre, elev og skole. Vi ved, at det er afgørende, at både skole og hjem støtter op omkring aftalerne.

Derfor er jeg også ked af, at du nu flytter væk fra kommunen, uden at vi er kommet i mål med en handlingsplan, som kan hjælpe din søn til et bedre og nemmere liv. Det beklager jeg.

Jeg vil dog gerne bruge anledningen til, at invitere dig på en kop kaffe på kommunen, inden i flytter, for at få talt tingene igennem. Det håber jeg, du vil tage imod. Vi har jo vores opfattelse af, hvordan forløbet har været, men hvis vi kan lære noget, ved at lytte til dig, så vil vi meget gerne det.

Billede

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?