19. september 2020
Borgmester Karsten Søndergaard (V). Arkivfoto
Borgmester Karsten Søndergaard (V). Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: LÆSERBREV: Venstre vil alle børn i Egedal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

LÆSERBREV: Venstre vil alle børn i Egedal
Debat Lokalavisen Egedal - 16. september 2020 kl. 09:57
Af Karsten Søndergaard, borgmester, på vegne af Venstres byrådsgruppe
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debatten om offentligt tilskud til pasning af eget barn er blusset op igen. Seneste med læserbreve fra Sacha Sundberg og Katja Olesen.

Venstre vil gerne støtte ALLE børn og børnefamilier i Egedal mest muligt. Vi mener dog ikke den rigtige prioritering, er individuel økonomisk støtte til nogle få forældre.

Egedal Kommune stoppede den 1. januar 2019 med at bevilget tilskud til pasning af eget barn. På det tidspunkt anvendte vi årligt ca. 600.000 kr. + udgifter til administration af ordningen til pasning af 13 børn.

Der er flere væsentlige elementer til vores opfattelse.

For det første mener vi, at pengene kan benyttes bedre til en større gruppe af børn. Det er altid en prioritering, hvordan pengene skal anvendes. Vi vil hellere anvende pengene til fællesskabet end til de få. Vi håber også, at der i budgettet for 2021 bliver mulighed for flere midler til området.

For det andet tror vi på, at børn har bedre af at være med i fællesskabet i daginstitutionen end at være hjemme alene med mor eller far. Vi tror på at børn profiterer af at gå i daginstitution, hvor medarbejdere arbejder med udvikling og læring i gennem leg og nærvær. Selvfølgelig er der børn med særlige behov, som har behov for anderledes pasning. Dem skal vi selvfølgelig også tage os af.

For det tredje oplever vi nu et arbejdsmarked, hvor det på mange områder er meget svært at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Specielt inden for alle velfærdsområder, oplever vi, at der er for få ansøgere til de ledige stillinger. Alle kommuner har svært ved at rekruttere bl.a. pædagoger og SOSU-assistenter. Kan vi som samfund så "tillade" (og betale for) at nogle vælger at gå frivilligt hjemme?

Venstre i Egedal mener selvfølgelig, at alle har ret til at bestemme over sit eget liv - også hvis man ønsker at gå hjemme og passe sit eget barn. Det skal blot ikke ske med tilskud fra det offentlige.

I de nævnte læserbreve fremhæves, at nogle politikere i Egedal gerne vil støtte ordningen. De samme politikere mangler fortsat at fortælle, hvor pengene skal findes og pege på hvilke institutioner, der så skal have en pædagog mindre.

Billede

Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?