9. december 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pinlig, politiserende og villet uvidenhed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pinlig, politiserende og villet uvidenhed
Debat Kalundborg - 05. november 2019 kl. 10:21
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Skolepolitik
Af Ejvind Bitsch Hestehøje 18 Kalundborg

I forbindelse med finanslovsforhandlingerne udtaler vores nye børne- og undervis-ningsminster, Pernille Rosenkranz-Theil, sig tit og gerne om de økonomiske forhold hos landets fri- og privatskoler.

Desværre vidner hendes udtalelser om mageløs uvidenhed - eller også politiseres der groft. Ministeren er »faldet« over et samlet »overskud« hos de to skoleformer på knap 300 mio. kroner. På ministeren virker det nærmest provokerende. Beløbet på små 300 mio. kroner er udtryk for det samlede beløb, skolerne møjsommeligt har lagt til side til vedligehold, reparationer og evt. nybygning - beløbet skal deles mellem de ca. 550 frie grundskoler med 121.000 elever.

Ministeren forstår åbenbart ikke, at det er nødvendigt for skolerne at lægge til side/spare op for at kunne vedligeholde/udvide skolen. I ministerens verden udskriver man blot højere skatter, hvis der skal foretages større investeringer. Eller også tyvstjæler man pengene fra fx Storebæltsforbindelsens pengekasse, hvis man har fået en tåbelig ide med en togfond, der skal betale »røde« jernbaner.

Kommunerne har lukket utallige skoler i de små landsbysamfund. Den opgave løftes nu af mange fri- og privatskoler. Sagen er, at netop skolen er livsnerven i de små landsbysamfund. Dét forstår ministeren ikke. Hun ønsker at styrke den off. skole. Men ved at skære 300 mio. kr. af tilskuddet til de frie grundskoler, vil hun i høj grad bidrage til døden blandt de små landsbysamfund. Er dét regeringens målsætning?