9. december 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hvem sparer på de svageste?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvem sparer på de svageste?
Debat Kalundborg - 30. oktober 2019 kl. 16:03
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
De borgerlige partier har indgået budgetforlig uden at spare på de svageste, nemlig på socialområdet. Det er et svært område at styre, da flere borgere har brug for vores hjælp, og borgerne inden for social­området heldigvis følger den generelle tendens og bliver ældre og ældre.

Vi har gennem årene tilført mange midler til området, og denne gang har vi valgt at tilføre 15. mio kr. om året fremover.

Vi har også haft drøftelsen af, at vi er nødt til at polstre det område noget mere, så vi ikke også næste år havner i at skulle bremse op og lave tiltag som ansættelsesstop, fordi budgetterne ikke holder. Derfor har vi øget bufferpuljen med 3,3 mio kr., så den nu er på 5 mio kr. for at kunne imødegå de udfordringer, vi historisk set har haft, og som er en generel tendens i hele landet. S, SF, Enhedslisten og løsgænger Gert Larsen har ikke taget højde for dette i deres forslag til budget.

Vi har også valgt at sætte penge af til samling af de socialpsykiatriske tilbud i den nordlige del af kommunen på Nørre Allé. For at skabe en bedre og mere sammenhængende socialpsykiatrisk indsats til gavn for brugerne af de socialpsykiatriske tilbud.

Det er en beslutning, som formand for S, Gunver Jensen, har givet udtryk for hun er enig i, men de har ikke sat penge af til det i deres budgetforslag.

Og så vil S, SF, enhedslisten og løsgænger Gert Larsen spare 2.2 mio. kr. på beskyttet beskæftigelse (§103) og Aktivitets- og samværstilbud (§104). Det er det tilbud, man automatisk får, når man visiteres til et bosted, og som gør at borgerne kommer ud og får en hverdag udenfor bostedet også.

Det er beskrevet i notatet, at deres besparelse betyder seks årsværk, når vi når år 2023.

Det er fair nok, at vi ser forskelligt på, hvor der skal spares og hvor meget, men for det første har vi lagt budget, der ikke tømmer kommunekassen og for det andet, så er det os meget på sinde at bibeholde servicen til vores svageste borgere.

Gitte Johansen (V)
Anne-Marie Hansen (DF)

Anita Winther (K)
medlemmer af socialudvalget

Kalundborg Kommune