6. august 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gør intet for farlig vejstrækning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gør intet for farlig vejstrækning
Debat Kalundborg - 03. juli 2020 kl. 16:01
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Nu er der netop indviet en ny cykelrute, Istidsruten, som kører igennem fem kommuner. En dejlig cykeltur for hele familien, men der en meget farlig vejstrækning i Kalundborg Kommune, nemlig strækningen fra Eskebjerg ned ad Eskebjerg Strandvej og videre over Vesterlyng til Havnsø.

Denne strækning bliver brugt af pendlere og der bliver kørt meget hurtigt til trods for, at Eskebjerg Strandvej er en meget smal ensporet vej.

Over Lyngen må man kun køre 40 km/t., men det er der næsten ingen, som overholder, og som cyklist bliver du presset ud i løse sten og grus i vejsiden.

Kalundborg Kommune har fået mange klager både over trafikbelastningen og den hastighed, der bliver kørt med på denne strækning, men intet sker.

Mange lokale tør ikke længere cykle denne rute, men nu er det en del af en national cykelrute, hvor cyklisterne tror, at de sikkert kan cykle med deres børn, hvilket under den nuværende situation kan være livsfarligt.

Trafikbelastningen bliver så endnu voldsommere i badesæsonen, hvor folk kommer fra nær og fjern for at bade, og hvor cyklister bliver presset mellem biler, der skal passere hinanden.

Så enten må Kalundborg Kommune lave bump hele vejen ned ad Eskebjerg Strandvej og Lyngen, eller lukke Lyngen af for bilister i hele sommerperioden før der sker alvorlige ulykker.

Charlotte Rye
Strandvej 38
Eskebjerg

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?