26. oktober 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flis er alt ødelæggende for biodiversiteten i skovene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flis er alt ødelæggende for biodiversiteten i skovene
Debat Kalundborg - 25. august 2020 kl. 18:44

Debat
Udledes der CO2 fra maskiner, når træ trækkes ud af skovene. Udledes der CO2 fra lastbiler og skibe, når træ og flis transporteres over store afstande til flis værkerne. Udledes der CO2fra maskiner, når flis bunkerne på oplagspladser konstant skal vendes for ikke at selvantænde. Svarene er ja - så afbrænding af flis er ikke CO2neutralt.

arrow Læs også: Resttræ fra ansvarlig skovdrift er bæredygtig

Omkring en tredjedel af den danske biomasse der afbrændes, kommer fra læhegn og skov, hvor der altså afbrændes hele træstammer. Levende træer optager CO2, men når resterne afbrændes som flis, frigøres den CO2, som træerne igennem mange år har oplagret. Hvad med bæredygtigheden i flis, der importeres fra udlandet f.eks. nåletræer fra Rusland?

Forstkandidat ved Ørsted Peter Kristensen må have misforstået noget, når han anfører, at Asnæsværket laver grøn strøm af bæredygtigt træflis, såsom grene, skæve eller syge træer, der ellers ville rådne op i skovene. Består bæredygtigheden i, at der genpantes træer? Det varer endog rigtig mange år, før et nyplantet træ optager ligeså meget CO2 som et gammelt træ. Fældning af skæve og syge træer er ikke bæredygtigt, idet disse træer i stedet for at ende som flis til afbrænding kunne være et nødvendigt og rigt levested for mos, insekter, fugle, smådyr og planter ved henlæggelse til naturligt forfald og som dødt ved i skovbunden. Skovene er hjemsted for utallige truede arter. Flisning medfører derfor store negative konsekvenser for naturen ligesom naturværdier kan gå uopretteligt tabt.

Rester fra træproduktion kan ikke opfylde den øgede efterspørgsel på flis, som etableringen af stadig flere flis-værker vil efterspørge. Flis er ikke en uudtømmelig resurse. Dette vil på sigt medføre rovdrift på skovenes resurser - en altødelæggende cirkel. Skovene er ved deres optagelse af CO2 med til at bremse klimaforandringerne. Træer kan alt efter art blive flere hundrede år gamle. Kan værket fremlægge dokumentation for, at fliset er certificeret, kommer og fremover vil komme fra bæredygtig skovdrift?

Biomasse fra flis vil på længere sigt blokere for bedre energi løsninger. Biomasseafbrænding er unødvendig, og har ikke en plads i fremtidens energiforsyning. Afbrændingen kan være ligeså sort som kul. Opfordringen fra DN er derfor: Drop biomassen og sats på ægte vedvarende grøn energi såsom sol- og vindenergi.

Susanne Ladefoged
DN Kalundborg

arrow Biodiversitet
24. august 2020 kl. 15:08 Opdateret: kl. 10:55
arrow Brændsel er CO2-neutralt
22. august 2020 kl. 06:25 Opdateret: kl. 11:23
Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?