26. oktober 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Er Rørby Skole i fare for at lukke?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Er Rørby Skole i fare for at lukke?
Debat Kalundborg - 25. august 2020 kl. 10:56

Debat
På dagsorden til kommunalbestyrelsen møde den 26. august er et punkt, hvor der behandles ressourcefordeling til Rørby Skole.

Det skyldes, at der er indskrevet mindre end 10 elever i 0. klasse i år, nemlig kun 8 elever. Det fremgår blandt andet også, at 9 elever i skoledistriktet har valgt en friskole frem for Rørby Skole. Det er politisk valgt, at hvis kun fem elever eller mindre indskrives i en klasse, bliver den ikke oprettet. Det var det scenarie, der lukkede Røsnæs Skole for to år siden. Som bekendt opstod deraf Røsnæs Friskole, som ikke har problemer med at tiltrække elever - altså betalende elever.

Hvorfor kan friskolen tiltrække elever, når folkeskolen ikke kan? Det handler blandt andet om de rammer, folkeskolen har i dag samt manglende investeringer, men også om at promovere kommunens egne skoler. Foreløbig sidder vores kommunale politikere passive hen, og lader de små skoler lukke sig selv, for enhver politiker ved, at det kan være politisk selvmord at lukke en skole. Og det ansvar har ingen lyst til at tage. Men er det ikke også et valg at være passiv?

Jeg har tidligere skrevet om vigtigheden af folkeskolen. Vi ønsker ikke en opdeling af samfundet, hvor de privilegeredes børn går på friskole og resten i en folkeskole, som hastigt udsultes for ressourcer og øger den sociale ulighed i vores samfund og skaber A-børn og B-børn.

Rørby Skole overlever i år, men hvor længe? Hvis vores politikere ikke aktivt går hen og bakker op om vores skoler, vil de små lukke en efter en. Og det er altså ikke gjort med at flytte midlerne fra de store skoler, for de har problemer nok. Der skal satses bredt og aktivt i vores folkeskoler før de er en saga blot.

Kristina Püschl
Formand SF Kalundborg

Hestehaven 22
Kalundborg

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?