31. marts 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Cykelsti på Røsnæs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Cykelsti på Røsnæs
Debat Kalundborg - 07. februar 2020 kl. 13:04
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
I avisen kan man i disse dage følge udviklingen af den nye cyklesti fra Nostrup til Ulstrup på Røsnæs. Allerede i 1977, da Røsnæs Beboerforening blev stiftet, var ønsket om en cyklesti øverst på dagsordenen. Nu efter 40 år lykkes det. Hurra.

Jeg er en af dem, der ofte cykler til og fra Kalundborg ofte med livet som indsats, så jeg glæder mig rigtig meget til at tage den nye cyklesti i brug. At arbejdet med at udføre den er stort og besværligt, det ser vi i vores daglige færden på Røsnæsvej, men det er flot tilrettelagt, så trafikken glider i begge retninger. Imponerende.

Om stien skal gå den ene eller den anden vej ved Nostrup, er for mig ligegyldig, men at føre den ned gennem Ulstrup til gene for mange husejere og med problemer med vand og strøm, det er mig en gåde. Hvorfor fører man ikke stien nord om Ulstrup eller gennem Ulstrup Vænge?

Uanset hvor den kommer, så bliver den til stor glæde for både cyklister, løbere og gående. Tak.

Hanne Hansen Ågerupvej 40
Røsnæs