8. april 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Udvikling på Holbæk Havn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udvikling på Holbæk Havn
Debat Holbæk - 16. december 2019 kl. 15:09
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
På mandag holdes et offentligt møde om de planer og ideer, der er for hele havneområdet. I fredagens avis har Ernst Lomholt mange bekymringer for udviklingen, hvilket der bestemt ikke er grund til.

Hele udvalget har været indstillet på, at den unikke gamle havn med gamle træskibe naturligvis ikke skal laves om. Træskibene pynter i den grad og giver liv i havnen. Kør en tur forbi havnen, når det er mørkt, så kan man nyde synet af lysene på de mange træskibe i denne juletid.

Det har også været vigtigt at sikre de bedst mulige forhold for Kystlivscentret og Nationalmuseet, der holder til i de gamle haller, hvor der tidligere var trælasthandel. Der skal laves mole til Nationalmuseets flotte træskibe, og der er planer om en kanal mellem gl. havn og den tidligere trafikhavn. I modsatte ende skal den østlige hage åbnes for publikum i første omgang for ophold på det meget store areal, men på sigt måske også med bebyggelse.

Som nævnt holdes et møde på i dag mandag den 16. kl. 19.00, hvor helhedsplanen bliver lagt frem. Mødet foregår hos Sparekassen Sjælland/Fyn på havnen. Mødet har været offentliggjort, og de 100 pladser blev meget hurtigt besat.

Det er dejligt, at mange interesserer sig for Holbæk Havn. Jeg er sikker på, at de fleste bliver begejstrede for helhedsplanen. Næste skridt er så at finde fonde m.v., der vil deltage i financieringen.

Carsten Andersen
KB-medlem (V)
Holbæk Kommune