13. december 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nej tak til de gode gamle dage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nej tak til de gode gamle dage
Debat Holbæk - 28. oktober 2019 kl. 13:34
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Ændringsforslagene fra Venstre og deres støttepartier i Holbæk Kommunalbestyrelse viser, at de åbenbart sidder og drømmer sig tilbage til de gode gamle dage før 2017, hvor de under Venstreborgmester Søren Kjærsgaard kunne uddele gaver til deres venner i erhvervslivet ved at fritage dem for at bidrage med betaling af dækningsafgift og byggesagsgebyrer.

Som bekendt sluttede festen i 2017 med at gaveuddelingen blev stoppet, der skete store besparelser i Holbæk Kommunes budget, og flertallet bag venstreborgmesteren smuldrede.

Venstrepolitikken med uddeling af gaver til vennerne i erhvervslivet, der sammen med andre uansvarlige økonomiske dispositioner bidrog til at undergrave kommunens økonomi, var ikke langtidsholdbar - det er Venstre og støttepartiernes forlag heller ikke i dag.

Venstres gruppeformand Camilla Hove Lunds mantra om, at skattelettelser og andre gaver til vennerne i erhvervslivet vil føre til øget vækst og velstand har ingen hold i virkeligheden.

Som det danske samfund er skruet sammen, er en velfungerende private sektor og en velfungerende offentlige sektor hinandens forudsætning.

Derfor er den Venstreledede undergravning af indtægtsgrundlaget for kommuner og stat, som i årevis forgik både i Holbæk Kommune og på landsplan en katastrofe for samfundsudviklingen.

Derfor er der i den grad brug for det løft i investeringer i velfærdssamfundet, som budgetflertallets forslag i Holbæk Kommune er udtryk for, og som forhåbentlig også bliver resultatet i den endelige finanslov, som forhandles mellem regeringen, Enhedslisten, SF og Radikale.

Vi, der godt kan huske, hvordan det gik under Venstres ledelse, siger nej tak til at vende tilbage til de gode gamle dage.

Arne Steiner
Baggesens Have 5 B
Holbæk