27. maj 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Landbrug?! Ikke i vores kommune

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Landbrug?! Ikke i vores kommune
Debat Holbæk - 25. marts 2020 kl. 09:52
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fødevarer

Af Torben Hansen,
formand for

arrow Læs også: Landbruget og loven

Landboforeningen Gefion

»Ikke i vores kommune« - sådan lyder det fra en række byråd og enkeltpolitikere på Sjælland. Tendensen er den samme i en flere østjyske kommuner, og det er landbrugets fødevareproduktion, som er uønsket i flere kommuner, hvis man skal tro læserbreve, Facebookopslag og en henvendelse til Folketinget.

Når kritikken rammer en selv - eller i dette tilfælde mit erhverv og mine kollegaer - er det klædeligt at starte med at se lidt indad. Så det vil jeg gøre:

Lig med bedre miljø
Jeg erkender, at vi som erhverv måske ikke har forklaret godt nok, hvad der sker, når en mælkeproducent eller svineproducent søger om at bygge en ny stald, udvide den eksisterende eller blot forbedre den stald, han eller hun allerede har.

Men det forholder sig faktisk sådan, at ændringer i en stald medfører, at landmanden skal leve op til den nyeste lovgivning. Det betyder, at selvom der kan være flere grise i en ny stald, så påvirker produktionen miljø og natur i mindre grad end den tidligere. Flere grise med mindre miljøpåvirkning. Det kan være svært at tro, man bakkes op tal fra 30 års landbrugsproduktion: Landbruget producerer mere med mindre miljøpåvirkning.

Ærgerlig tendens
Senest har kommunalbestyrelsen i Holbæk Kommune afvist at give dispensation til to svineproduktioner, der ville forbedre det nuværende staldanlæg, så produktionen kunne ændres. Der var hverken tale om en fysisk udvidelse af stalden eller tale om, at der skulle produceres flere grise. Alligevel sagde kommunalbestyrelsen nej. Det giver loven dem mulighed for, men det ændrer ikke ved, at en dispensation havde været på sin plads.

Men det er ærgerligt, for dispensationen ville betyde, at lugten fra stalden ville blive reduceret. Nu må landmændene fortsætte med de nuværende stalde. Det svarer i store træk til, at en husejer søgte om tilladelse til at energirenovere sit hus og fik afslag.

Hvor skal kød komme fra?
Nogle politikeres modvilje mod en dansk fødevareproduktion rejser et andet spørgsmål: Hvor skal mælken og kødet så komme fra?

Det er rigtigt, at der er mange forbrugere, der tænker over deres kødforbrug, men globalt set er der stadig mange mennesker, der efterspørger kød. Og hvad sker der så? Så skal vi så spise kød fra Polen? For udover den belastning, som transporten udgør, så har den polske landmand langt færre miljøkrav end i Danmark, for ikke at tale om et markant højere antibiotika­forbrug end de danske svineproducenter, der har verdensrekord i lavt forbrug af antibiotika.

Landbrug del af løsningen
Jeg kan ikke lade være med at nævne, at landbruget også er en del af løsningen i forhold til klimaudfordringen. Halm, gylle og strøm fra vindmøller kan inden for en meget kort årrække blive til det brændstof, som halvdelen af vores flyindustri flyver på.

Vi ser ind i det biobaserede samfund, hvor landbruget leverer råvarerne til alt fra medicin til møbler. Mulighederne er mange, men det kræver råvarer fra en dansk landbrugsproduktion.

Kære kommunalpolitiker, kære byråd, kære forbruger! Når tiderne tillader det, er I igen velkomne ude på vores bedrifter, hvor I kan tale med den lokale landmand og se vores produktion. For jeg tror, vi har en del, vi kan tale om.

arrow Landbrug - gerne i vores kommune
25. marts 2020 kl. 13:36 Opdateret: kl. 15:16
arrow Ordentlige landmænd beøver ikke dispensation
25. marts 2020 kl. 09:59 Opdateret: kl. 15:16
Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?