14. august 2020
Visualisering af den mulige nye aktivitetsbygning ved Skarresø. Illustration: Norrøn Arkitekter
Visualisering af den mulige nye aktivitetsbygning ved Skarresø. Illustration: Norrøn Arkitekter
Foto: Norrøn Arkitekter
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jyderup Camping er et aktiv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jyderup Camping er et aktiv
Debat Holbæk - 06. juli 2020 kl. 09:45
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Jeg deltog i mødet den 18. juni om Jyderup Campings fremtid. Steen Klink og Mogens Justesen bruger nedladende udtrykket »hele pladsen plastret til med autocampere og campingvogne.«

arrow Læs også: Jyderup Camping - et naturrum

Som fastboende i byen siden 1972 har en fyldt campingplads altid været en indikator for en god og livlig handelssommer.

Turister er gæster, som Jyderup i lighed med Holbæk og andre byer, gør sig stor umage for at tiltrække. De mange fastliggere, som havde pladsen bagerst, hvad sker der med dem, er de forsvundet i de fine planer?

Som enhver anden by har Jyderup en arbejdsom kreds af små erhvervsdrivende, der kæmper for at holde næsen oven vande, så de kan yde os fastboende den service, det er at have et livligt handelsliv.

Samme handelsliv, som skal indtjene til at sørge for, at der er penge i kassen til alle de fine tiltag, som det offentlige gerne vil stå for.

Jyderup har så megen smuk natur, som borgerne bruger og nyder flittigt. Så man behøver ikke at nedlægge en gammel, folkelig kulturperle til fordel for noget, som de herrer synes er mere trendy.

Mit forslag er: Se nu at komme i gang med at få opført nogle facilitetsbygninger ved campingpladsen, og lad så den mastodont, som er på tegnebrættet, dø en stille død.

Den vil sikkert ikke blive opført i igangværende årti. Ikke før alle tanker om en campingplads er død og begravet. Men måske er jeg den eneste i byen, der syntes, at campingpladsen meget gerne fortsat må være en del af Jyderup by, smukt beliggende ved Skarridsø.

Send et høringssvar, hvis der er flere, for der er også KB-medlemmer, der gerne vil støtte, at pladsen kan fortsætte.

Anne Bresnov
Dyvelparken 16.1.2
Jyderup

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?