14. august 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hvordan sikrer Holbæk Kommune nu kvalitet i tilbuddet til unge?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvordan sikrer Holbæk Kommune nu kvalitet i tilbuddet til unge?
Debat Holbæk - 23. juni 2020 kl. 09:01
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
TUBA har siden sommeren 2019 haft en aftale med Holbæk Kommune om at tilbyde rådgivning og terapi til 25-35-årige, der er vokset op i familier med alkohol- og stofmisbrug. Vi har oplevet stor interesse og mange henvendelser fra unge i målgruppen. En målgruppe, der kæmper med svære problemer som angst, depression, PTSD-symptomer og selvmordstanker efter en barndom i skyggen af forældrenes misbrug.

Nu har Holbæk Kommune opsagt aftalen med TUBA i utide for selv at lave et kommunalt tilbud til denne aldersgruppe, mens TUBA fortsætter med at tilbyde terapi og rådgivning til unge mellem 14 og 24 år finansieret af en statslig pulje. Det skulle efter planen give en besparelse på 75.000,- kroner for Holbæk Kommune.

Vi er dybt bekymrede over, at man fravælger et højt specialiseret tilbud med dokumenteret effekt for at lave et tilbud placeret i Rusmiddelcenter Holbæk, hvor mange af disse unge ikke har lyst til at komme. Her risikerer de at blive konfronteret med mennesker i misbrugsbehandling, hvilket kan give traumatiske minder om barndommens ubehagelige oplevelser. Samtidig har flere af dem ikke tillid til, at det kommunale system vil hjælpe dem, eftersom mange af dem har oplevet, at der ikke blev grebet ind, da de var børn og levede med den daglige frygt for, at mor og far var fulde, kom op og slås, ikke kom hjem om natten osv.

Man kan også undre sig over logikken i at spare på dette område. Der er væsentlige indikationer på, at kommunens omkostninger ved TUBAs tilbud er en investering, der økonomisk tjener sig hjem ved at føre til lavere udgifter til fx kontanthjælp, førtidspension eller uddannelseshjælp for TUBAs målgruppe, hvoraf 20 pct. er ved opstart i forløb er uden fuldtidsbeskæftigelse.

For os tyder det på en kommunal forvaltning, der insisterer på at gøre tingene selv, uanset hvad der vil være det bedste for kommunens borgere og i sidste ende også kommunens økonomi.

Holbæk Kommunes beslutning rejser en række spørgsmål hos os: Hvordan vil kommunen sikre den samme høje kvalitet af tilbuddet til de unge? Hvordan skal effekten af det kommunale tilbud dokumenteres? Hvordan forholder socialudvalgsformanden sig til, at mange unge ikke vil søge et kommunalt tilbud, da kommunen repræsenterer hele det offentlige system, der svigtede dem som børn ved ikke at opdage dem og give dem og deres familie den fornødne hjælp? Er forvaltningens behov for at lave et tilbud i kommunalt regi gået forud for hensynet til en gruppe af udsatte unge, der desperat har brug for effektiv og specialiseret hjælp?

Vi har tidligere henvendt os til hele socialudvalget og udtrykt vores bekymring omkring ovenstående, men har ikke fået svar.

Henrik Appel
landsleder i TUBA

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?