28. juli 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Førhen var danskhed anstændighed, medmenneskelighed og tolerance

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Førhen var danskhed anstændighed, medmenneskelighed og tolerance
Debat Holbæk - 08. juni 2021 kl. 14:53

Debat
En grønjakke. For få dage siden oplevede vi en »dansker«, der verbalt overfaldt en anden dansk familie - en mor, far og to mindre børn. Heldigvis optog moderen optrinnet og delagtiggjorde os andre i den skandaløse optræden. Mange har heldigvis taget afstand fra den opførsel. Men på den anden side oplever jeg ikke så sjældent i samtaler om emnet kommentarer i retning af: »Jeg er ikke racist, men ...

Spørgsmålet er, hvad er der sket i Danmark de sidste 20-30 år i vores holdning til andre mennesker, og hvorfor er denne opførsel kommet?

Førhen var danskhed karakteriseret af begreber som anstændighed, medmenneskelighed og tolerance, som betyder forståelse, accept af andres meninger, væremåde, kultur, religion eller lignende - holdninger, som i virkeligheden er baseret på den kristne tro. Derfor er det foruroligende, at en vis Hr. Messerschmidt påberåber sig Grundtvig som sit ideologiske grundlag. Måske viser det blot hulheden i Fremskridtspartiets/Dansk Folkepartis politik.

Skyldes det, at vi har glemt, hvad vi lærte i skolen, som lærte os, at de store ændringer i vores lands udvikling var forårsaget af personer fra andre lande og fra disse lande i øvrigt? Eller skyldes det, at vi i mange år har været et lille land placeret i udkanten af verden med en deraf følgende usikkerhed overfor alt nyt og fremmed?

I virkeligheden burde vi takke enhver fremmed, der kommer til vores land. De er alle potentielle udviklere af vores samfund.

Retorikken og holdningen til indvandrere - især muslimerne - blev grundlagt af Glistrup i starten af 70'erne, hvor muslimerne blev omtalt som »de der muhamedanere, der ynglede som rotter« - en holdning der blev en af grundstenene i partiets politik. Denne udanske måde at behandle fremmede på, overtog Venstre og Socialdemokratiet senere og er nu en central del af deres politik. For at det ikke skal være løgn, at der sidenhen opstået et endnu mere udansk parti med navnet Nye Borgerlige, som kan opsamle de borgere, der ikke synes, at en øvrige højrefløj er grove nok.

En status vedrørende emnet kan nævnes - debatterne om danskere i flygtningelejre i Syrien/Kurdistan og asylcentre - debatter, som får mig til at krumme tæer og føle mig som en fremmed fugl i egen rede.

Derværre har regering og Folketinget malet sig op i et hjørne, hvor de ikke ser andre løsninger end at forhindre verdens befolkninger - undtaget os - i at bevæge sig fra land til land. Det er Utopia.

Ser man derimod et menneske som en ressource, ville meget være anderledes - og Danmark et bedre sted at leve for os alle.

Torben Elmedal
Munkholmvej 307
Holbæk

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?