30. oktober 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En (u)sikker håndsrækning til sportsbyen de næste 22 år?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En (u)sikker håndsrækning til sportsbyen de næste 22 år?
Debat Holbæk - 21. september 2020 kl. 09:57

Debat
Forleden godkendte kommunens økonomiudvalg med seks stemmer for og en imod (Michael Suhr) at nedskrive sportsbyfondens sikkerhedssum fra 32 til 6 millioner. Som årsag anførte forvaltningen, at fonden rigtigt gerne vil undgå at skulle betale 90.000 kr. om måneden til sin økonomiske redningsplanke, Sparekassen. Lige som fonden også godt kunne tænke sig at få udbetalt størstedelen af kommunens tilbageholdte 5,5 millioner.

Men der er vel en (god) grund til, at Sparekassen synes, at 90.000 kr. er en rimelig pris for at løbe risikoen for fonden, så længe sportsbyens entreprenør ikke får taget sig sammen til at gøre sit arbejde færdigt. Det skulle nemlig være sket 31. august i år, efter at kommunen har pumpet yderligere 5 millioner i foretagendet i marts i år.

Af kommunens hjemmeside fremgår, at ét - måske to - ud af otte udestående arbejder er gennemført ind til nu. Der mangler stadig:

o to helt nye bygninger,
o den tredje eller fjerde nymaling af svømmehallens gulv

o et hegn rundt om atletikstadion (som i forvejen ikke kan godkendes for sin indretning af sikkerhedsmæssige grunde)

o en tribune ved tennisbanerne i stedet for ukrudtsvolden

o samt forskellig beplantning for et syns skyld............

Nu er det så, at man som tilskuer til denne åbenbart uendelige føljeton, tænker: Var der ikke noget med en kritisk revisorrapport allerede sidste år på denne tid? Hvor der blandt andet stod, at »... Som anført knytter der sig betydelig usikkerhed til den samlede økonomi i projektet og dermed de endelige konsekvenser for fonden...« og »På baggrund af ovenstående er der en ikke ubetydelig risiko for, at Fonden har tabt sin kapital«.

Så jeg søgte fondens årsrapport for 2019 hos Erhvervsstyrelsen. Her måtte jeg konstatere, at der ikke foreligger nogen årsrapport fra Holbæk Sportsby frem til dags dato. Fristen for aflevering er overskredet, selv efter en coronaudsættelse. Jeg spurgte derfor Holbæk Kommune, om årsrapporten er kendt her. Det er den ikke.

Som borgere vælger vi hvert fjerde år de politikere, som vi stoler på, kan holde øje med, hvem de arbejder sammen med for borgernes penge de næste mange år. Det valg kræver tillid til dem, som vi vælger.

Men deres rådgivere vælger vi ikke. Dem vælger politikerne.

Nu må vi så håbe, at rådgiverne får ret i, at de ovennævnte mangler og ufærdige arbejder kan holdes inden for 1 til 2 millioner, som rådgiverne skriver i deres indstilling til økonomiudvalget.

Bent Brandt
Ahlgade 58 B
Holbæk

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?