6. marts 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Nye tal viser at Holbæk Have bliver en katastrofe for cyklende skolebørn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Nye tal viser at Holbæk Have bliver en katastrofe for cyklende skolebørn
Debat Holbæk - 30. december 2020 kl. 09:06
Af Malthe Dahl, Højen 5, Holbæk

Nye tal som trafikudvalget og Viatrafik er kommet frem til viser, at Højen med byggeriet af Holbæk Have bliver den suverænt mest befærdede cykelvej i hele Holbæk.

arrow Læs også: Debat:Der træffes vigtige beslutninger om Holbæk Have på uoplyst og mangelfuldt grundlag

De mest befærdede cykelveje i Holbæk har i dag 7-800 daglige cyklister. Højen vil i fremtiden, når Holbæk Have står færdig få 1427 daglige cyklister. Omtrent det dobbelte af de mest befærdede cykelveje.

Kaos i spidsbelastningstimerne

Højen er en del af Højstien, der kommer fra øst ad Højen, krydser jernbanen ved sygehuset og fortsætter ad Gl Ringstedvej mod vest. I dag cykler 172 primært skolebørn ad Højen på bare én time i morgentrafikken. På det travleste kvarter i morgentrafikken passerer 100 cyklister Højen.

I fremtiden kan vi forvente ca. 568 cyklister på bare én time i morgentrafikken. Ligesom vi kan forvente 330 cyklister på det travleste kvarter, når det nye områdes 4000 beboere skal til og fra arbejde, skole, sport, stationen, midbyen mv.

Det høje antal cyklister i spidsbelastningstimerne stiller store krav til vejens sikkerhed.

Smal villavej

Modsat de fleste andre trafikerede cykelveje i Holbæk, så er der ingen cykelsti på Højen. Dette skyldes, at Højen er for smal til at opfylde minimumsmålene for etablering af cykelsti. Derfor cykler skolebørn og tung trafik på samme kørebane, hvilket allerede i dag fører til uheld.

På trods af det store antal cyklister både i dag og særligt i fremtiden, så ligger det fortsat i lokalplan 3.83, at Højen skal have 7-800 daglige bilkørsler fra Holbæk Have.

Dette vil ødelægge en cykelåre på tværs af byen, som benyttes af mange skolebørn. Dertil vil det skabe yderst farlige situationer med så mange cyklister på en smal villavej uden mulighed for etablering af cykelsti.

I Trafikudvalget er vi bekymret for det scenarie, der lægges op til i lokalplan 3.83.

Løsning

I trafikudvalget ser vi kun én fornuftig løsning; at Højen gøres til stillevej/cykelvej i forlængelse af den grønne kile fra Holbæk Have. Dette vil ikke kun øge den trafikale sikkerhed for de mange cyklister. Bedre forhold vil også medføre, at flere får lyst til at vælge cyklen.

Vi fraråder på det kraftigste, at der ledes biltrafik fra Holbæk Have ud på Højen, ligesom vi fraråder, at man bryder Højstien, som er en vigtig åre for cyklister på tværs af byen.

Rapporten der refereres til i dette debatindlæg er sendt som høringssvar til politikerne.

Indlægget er sendt på vegne af Trafikudvalget for Højen, Vænget, Diget, Hegnet, Godthaabsvej og Bakken.

arrow Debat: Den grønne kile leder cyklister ud i trafikkaos
02. november 2020 kl. 10:39 Opdateret: kl. 10:39
arrow Stor opbakning til kæmpe-byggeri
29. oktober 2020 kl. 10:15 Opdateret: kl. 10:15
Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?