25. september 2021
SF's spidskandidat Louise Zabel foreslår, at der laves en 'Klub Hørsholm' for at sikre en glidende overgang fra SFO til de mere interessebårne fritidstilbud og ungdomsklub. Pressefoto
SF's spidskandidat Louise Zabel foreslår, at der laves en 'Klub Hørsholm' for at sikre en glidende overgang fra SFO til de mere interessebårne fritidstilbud og ungdomsklub. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Vi ønsker stærke fællesskaber for alle børn og unge i fritiden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Vi ønsker stærke fællesskaber for alle børn og unge i fritiden

Af Louise Zabel, spidskandidat for SF i Hørsholm, Bellisvej 8, Hørsholm:

Opdateret 22. september 2021 kl. 10:33
Debat Hørsholm - 07. september 2021 kl. 17:07
arrow Læs også: DEBAT: Børnene har brug for en fokuseret indsats på tværs af skole og fritid

Alt for ofte bliver fritidspædagogikken for vores større børn politisk nedprioriteret, fordi det hurtigt kan opfattes som 'pasning'. Men skønne, nærværende pædagoger i 'klubben' er ofte dem, der griber børnene, hvis skoledagen har været lidt bøvlet eller man er blevet uvenner med en kammerat.

Dem, der ellers går hjem med en knude i maven. Pædagogerne skal ikke nå noget bestemt og har tid til at møde børnene, hvor de er. Tak.

Men lige nu er vi ikke særligt seriøse omkring disse tilbud i Hørsholm. 'Ung i Hørsholm' for 7.-9-klasse er en god start, men rammerne er ikke særlig gunstige og med få voksne.

For børnene i 4.-6.klasse lyder normeringen 1 voksen til 25,75 børn. Vi i SF ønsker stærke fællesskaber, og vi skal turde prioritere indsatsen, hvis vi skal fastholde og udvikle de spændende tilbud, der motiverer de mange og forskellige børn og unge, der ellers gerne vil gå i 'klub' og ikke lige synes sport er sagen.

På Usserød Skole er vi meget glade for Stampen, hvor 3. klasserne netop er startet, og hvor tilbuddet gælder til og med 6. klasse. Men grundet lave normeringer og stram økonomi er det svært at fastholde interessen fra de større børn - i 6. klasse er der vist kun en håndfuld piger, der mødes.

Kan vi gøre et ungdomstilbud i Usserød mere permanent? Fx med brug af kommunens hus Stampevej 10 som nabo til Stampen, hvor de unge kan mødes om aftenen?

Hvad kan de unge få ud af det hus, 'Naboen', hvis de selv måtte bestemme?

Kan vi lave en mere smidig overgang for 6.klasse, hvor de fx én gang om ugen kan besøge ungdomsklubben om aftenen eller fra kl.17, hvor aftenen begynder med fællesspisning eller mad, der er lavet i fællesskab.

Jeg foreslår, at vi i den nye Kommunalbestyrelse 2021-2025 prioriterer børn og unge højere. Lad os lave 'Klub Hørsholm', hvor vi sikrer glidende overgange fra skolefritidsordningen (SFO1 for 0.-3.klasse) til de mere interessebårne fritidstilbud (SFO2 for 4.-6.klasse) og ungdomsklubben (fra 7.klasse til 18 år).

Lad os styrke de brede fritidsfællesskaber.

arrow Leg og bevægelse er tilbage på biblioteket
29. august 2021 kl. 07:52 Opdateret: kl. 08:13
arrow Børn løb for fællesskabet
28. august 2021 kl. 16:23 Opdateret: kl. 08:27
Stemmer du til kommunalvalget i år?