2. august 2021
Venstres Fritz Reuther og Anne Ehrenreich.
Venstres Fritz Reuther og Anne Ehrenreich.
Foto: Morten Timm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Tak, men nej tak til lokalplaner med store huller

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Tak, men nej tak til lokalplaner med store huller

Af Anne Ehrenreich og Fritz Reuther (V), medlemmer af Hørsholm Kommunalbestyrelse:

Opdateret 17. maj 2021 kl. 11:45
Debat Hørsholm - 30. april 2021 kl. 06:57

Fra Venstres side vil vi takke borgerne for jeres mange og vigtige input til arbejdet med de nye lokalplaner, som blev behandlet på mødet i Miljø- og planlægningsudvalget den 22. april 2021. Fra Venstres side sagde vi tak, men nej tak, da de fremlagte forslag til lokalplaner fortsat lider af flere væsentlige mangler. Denne opfattelse er blandt andet baseret på borgernes input.

arrow Læs også: DEBAT: Nye lokalplaner beskytter ikke borgerne godt nok

For det første indebærer det konservative flertals beslutning, at alle servitutter, bortset fra ganske få, aflyses.

Fra Venstres side stillede vi ændringsforslag om at opretholde de historisk betingede servitutter (om mindstegrundstørrelser med tilhørende påtaleret (samt servitutter med forbud mod udstykning), da vi ved, at det har en værdi for borgerne, som ønskede at fastholde disse servitutter. Konservative ignorerer hermed flertallet af borgernes ønsker. Det er ikke borgerlig politik at tage borgernes rettigheder fra dem.

For det andet er der i lokalplanen nu fastsat klare bestemmelser om i hvilke begrænsede tilfælde arealoverførsel kan foregå. Fra Venstres side foreslog vi, at disse vigtige bestemmelser skulle indskrives i formålsbestemmelsen for at sikre, at de kunne håndhæves, og at der ikke kan dispenseres fra bestemmelserne, sådan som vi har set på Svendsvej og også Højskolevej.

Sidst men ikke mindst foreslog vi at begrænse muligheden for byggeri i to-etager, hvilket sker i lokalplan 172, men ikke indgik i lokalplan 176 for at undgå de store dobbelthuse og høje huse, som har skabt stor debat og utilfredshed blandt naboerne.

Endelig ønsker Venstre at sikre områdets grønne kvaliteter ved at indskrive denne målsætning i formålsbestemmelsen for lokalplanen, herunder at der skal udarbejdes en plan for det.

Desværre var der ikke i Miljø- og Planlægningsudvalget opbakning til vores forslag, som betyder, at de nye lokalplaner fra begyndelsen af lider af væsentlige mangler. Lokalplanerne vil ikke give borgerne den sikkerhed for udviklingen i deres kvarter, som borgerne ønsker, og som var målsætningen med de nye lokalplaner.

Det betyder også, at kommunens administration i vid udstrækning får mulighed for at dispensere både for mindstegrundsstørrelse og med hensyn til arealoverførsler, som vi har set på Svendsvej og på Højskolevej.

De konservative kan fortsat nå at rette op på dette ved at støtte vores ændringsforslag på mødet i kommunalbestyrelsen, når lokalplanerne skal godkendes.

arrow Ugler i mosen: Udskældte platforme er bygget ind i nabokommunen
12. maj 2021 kl. 11:00 Opdateret: kl. 10:18
arrow Ny kandidat: Byggesager har taget overhånd
28. april 2021 kl. 16:19 Opdateret: kl. 16:30
De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?