5. august 2021
Louise Zabel og Ib Tune Olsen, SF-kandidater i Hørsholm, har lavet fem fokusområder i deres vision for Kokkedal Stationsområde.
Louise Zabel og Ib Tune Olsen, SF-kandidater i Hørsholm, har lavet fem fokusområder i deres vision for Kokkedal Stationsområde.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: SFs vision for Kokkedal Station

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: SFs vision for Kokkedal Station
Debat Hørsholm - 30. december 2020 kl. 15:26

Af Ib Tune Olsen, Fuglemosevænge 8, og Louise Zabel, Bellisvej 8, Hørsholm, kandidater for SF

arrow Læs også: Alle gode gange tre for Louise: Nu vil hun med ved bordet

Gennem mange år har Kokkedal Station været et trafikknudepunkt for alle os, der bruger den kollektive trafik til arbejde, skole og alt det andet, livet byder på uden for kommunegrænsen.

SF Hørsholm mener, at udgangspunktet for det videre arbejde med at gøre stationen endnu bedre, må være at skaffe bedre parkeringsforhold for bilister og cyklister uden at spolere det dejlige grønne område, Kokkedal Station er placeret i.

Så trods det aktuelle udbud bliver der forhåbentligt mulighed for et markant mindre omfattende byggeri. Der er jo også en lokalplan, der skal vedtages, men det måske bare en bagatel?

SF Hørsholms vision for Kokkedal Station består af fem fokusområder:

1) Det skal være trygt at tage bussen og toget. Derfor skal området være belyst, tilgængeligt og behageligt for gående, cyklister og bilister. Bilerne har ikke fortrinsret, så bløde trafikanter, dvs. cyklister og fodgængere, skal prioriteres højest. De mørke hjørner på stationen bør lyses op og evt. kameraovervåges, ligesom der kan indgås tættere samarbejde med DSB og SSP i både Fredensborg og Hørsholm. Ifølge politiets rapport om tryghed på stationerne fra 2018-2020 er der sket et fald af hændelser på Kokkedal Station, så vi er allerede på rette vej.

2) Vi skal fastholde de grønne omgivelser ved stationen til glæde for såvel stationens brugere som de mange, der bor ved stationsområdet - hvad enten det er i Hørsholm eller Fredensborg. Træerne langs skinnerne samt omkring cykelparkeringerne i begge ender skal ikke fældes.

3) Vi skal sikre parkeringsforholdene for cyklister og biler. Cyklisterne skal fortsat parkere tættest på stationen på begge sider af skinnerne med lys og nok cykelstativer. Bilisterne skal holde på de nuværende parkeringspladser, men da der ikke er pladser nok, må vi acceptere et parkeringsanlæg i få etager. Anlægget skal placeres ét af de steder, hvor der i dag er parkering i forvejen. Al parkering som hidtil uden p-afgifter.

4) Er der behov for kollegieboliger, kan der findes plads. Det skal dog kun ske, hvis det ikke står i vejen for at sikre de parkeringspladser og trygge omgivelser, der var udgangspunktet for hele sagen om en ny og bedre Kokkedal Station.

5) Plejehjem og (familie)boliger så tæt på stationen er ikke hensigtsmæssigt. Vi mangler i forvejen ikke trafik, og hvor skal børnene lege udendørs... Mellem bilerne på parkeringspladserne?

arrow DEBAT: Plejehjem er en kommunal kerneydelse
23. januar 2021 kl. 06:33 Opdateret: kl. 16:16
arrow DEBAT: SF vil give folkeskolelærerne mere tid
05. januar 2021 kl. 06:03 Opdateret: kl. 10:12
arrow DEBAT: Hørsholm bør have en borgerrådgiver
01. januar 2021 kl. 08:09 Opdateret: kl. 18:15
Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?