28. oktober 2020
Ole Stilling, direktør for By og Erhverv i Hørsholm Kommune, beklager, at Miljø- og planlægningsudvalget ikke blev orienteret om afgørelsen af byggesagsgebyrer.
Ole Stilling, direktør for By og Erhverv i Hørsholm Kommune, beklager, at Miljø- og planlægningsudvalget ikke blev orienteret om afgørelsen af byggesagsgebyrer.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Korrekt arbejdsgang fulgt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Korrekt arbejdsgang fulgt

Af Ole Stilling direktør for By og Erhverv Hørsholm Kommune:

Opdateret 28. september 2020 kl. 09:28
Debat Hørsholm - 28. september 2020 kl. 09:22
arrow Læs også: Ingen har lyst til at diskutere direktørens fremtid

Svar til Preben Carøe om fakturagodkendelse.

Lad mig igen slå fast: Det er mit ansvar som direktør for området at sikre, at Miljø- og planlægningsudvalget orienteres rettidigt. Det er ikke sket i sagen om byggesagsgebyrer, og det har jeg beklaget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

I Hørsholm Kommune sker godkendelser af advokatundersøgelser og fakturaer på centerchefniveau. Dette er også sket i denne sag og den korrekte arbejdsgang er således fulgt.

Jeg kan i øvrigt tilføje, at vi står over for at beslutte nye retningslinjer, så brug af advokater, hvor ydelsen overstiger et vist beløb på forhånd skal godkendes af en direktør. Det sker som følge af budgetaftalen for 2021, hvor aftaleparterne er enige om at reducere i brugen af eksterne konsulenter og andre eksterne leverandører.

Det beklagelige i sagen består i, at Miljø- og planlægningsudvalget ikke straks i januar 2020 blev orienteret om afgørelsen fra Byggeklageenheden. Afgørelsen underkender den måde byggesagsgebyret i Hørsholm Kommune er blevet opgjort på.

Udvalget blev i stedet orienteret i september efter, vi havde fået udarbejdet en juridisk vurdering af, hvordan vi kan rette op over for de borgere, der har haft en byggesag siden 2015.

Det havde været korrekt, at udvalget kendte til afgørelsen straks - og så sidenhen fik flere oplysninger om, hvordan Hørsholm Kommune kunne rette op. Det er også sådan vi plejer at håndtere vores sager - rettidig information til de politiske udvalg er væsentligt - men vi vil selvfølgelig have fuld opmærksomhed, at det sker hver gang.

arrow Udhus udløser millionregning i landets dyreste kommune
16. september 2020 kl. 12:15 Opdateret: kl. 21:14
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?