21. oktober 2020
Fritz Reuther og Anne Ehrenreich fra Venstre.
Fritz Reuther og Anne Ehrenreich fra Venstre.
Foto: Morten Timm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Forligspartier nedprioriterer Hørsholms ældre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Forligspartier nedprioriterer Hørsholms ældre

Af Anne Ehrenreich og Fritz Reuther (V), medlemmer af Hørsholm kommunabestyrelse:

Debat Hørsholm - 04. oktober 2020 kl. 07:15

Forligspartiernes budgetaftale sender et klart signal om prioriteringer. Aftalen italesættes som børnenes aftale. Det er den også i vid udstrækning, idet der afsættes 40 mio. kr. til en ny daginstitution på Rungsted skole.

arrow Læs også: DEBAT: Det ville have klædt Venstre at være blevet og kæmpet

Forligspartierne fortæller ikke ligeså klart, at de hårdt og brutalt skærer i budgetterne til de ældre og socialområdet. Man skulle tro, at det med en skattestigning ikke var nødvendigt at skære så hårdt over for de ældre. Dette sker samtidig med, at der landspolitisk er stort fokus på behovet for at sikre de ældre en ordentlig og værdig pleje og behandling i deres sidste år.

Man kan undre sig over, at det netop er på dette tidspunkt, at forligspartierne vælger at skære i ældreplejen i Hørsholm Kommune.

Da vi for nyligt var på besøg på plejecentrene, oplevede vi ikke, at der var for meget personale. Der blev efterlyst flere hænder til at løse opgaverne, bl.a. til at tale med beboerne, til at tage dem med på ture uden for plejehjemmet og til at hjælpe dem med dagligdags ting.

Hvor har jeg tallene fra? I budgetforslaget til 1. behandlingen var der afsat 412 mio. kr. til ældre- og socialområdet. Dette har forligspartierne barberet ned til 400 mio.kr. i deres endelige aftale. Det skal retfærdigvis siges, at 4 mio. kr. heraf hidrører fra tekniske budgetkorrektioner (DUT).

Venstre vil ikke skære over for de ældre. Tværtimod ønsker vi, at de ældre skal opleve en tryg og god alderdom i Hørsholm. Det mener vi sagtens kan gå hånd i hånd med prioritering af tilbud til Hørsholms børn og unge.

Daginstitutionen på Rungsted skole kunne etableres af private, hvorved kommunen ville spare 40 mio. kr. i anlægsudgifter.

Tilgangen viser, at forligspartierne bestemt ikke fører borgerlig politik i Hørsholm. Man vil desværre ikke inddrage private udbydere, hvor det er muligt at gøre.

arrow DEBAT: Vi kan være stolte af vores ældrepleje i Hørsholm
01. oktober 2020 kl. 16:15 Opdateret: kl. 14:15
arrow Kritik: Budgetaftalen nedprioriterer de ældre
29. september 2020 kl. 12:23 Opdateret: kl. 11:31
Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?