22. juni 2021
Thorkild Gruelund synes MPU-udvalgsformanden er mere er 70'er socialdemokrat end konservativ.
Thorkild Gruelund synes MPU-udvalgsformanden er mere er 70'er socialdemokrat end konservativ.
Foto: Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: En hilsen til gode kolleger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: En hilsen til gode kolleger

Af Thorkild Gruelund (SK), medlem af kommunalbestyrelsen:

Debat Hørsholm - 11. maj 2021 kl. 05:44
arrow Læs også: DEBAT: Tak, men nej tak til lokalplaner med store huller

Kære Jan Klit, Charlotte Kirchheiner og Bent Fabricius, ved seneste kommunalvalg tilbage i 2017, husker jeg, at stort set alle de politiske kandidater var enige om, at den kommende valgperiode skulle stå i lokalplanernes tegn. Vi skyldte Rungsted og Folehavekvarterets borgere, at de kunne bo i sikkerhed for uventede byggerier i baghaven eller rundt om hjørnet.

Det er trist, at kommunalbestyrelsen ikke kan finde enighed om vedtagelsen af de tre lokalplanforslag for Rungsted Nord, Rungsted og Folehavekvarteret. Umiddelbart vil vi det samme. Og alligevel ikke.

Det vil være klog konservativ politik, hvis formanden for Miljø- og planlægningsudvalget erkendte sin situation med for mange igangværende tvister: Rungsted Station, PH Park, Hannebjerg, Kokkedal Station og et forladt brugt rådhus.

Må jeg anbefale, at flertallet undgår konfrontation og lytter seriøst til alle indsigelser til lokalplanerne.

Administrationens første forslag til lokalplan var et fejlskud, som selv udvalgsformand Jan Klit offentligt løb fra.

Andet bud på lokalplan har da flere forbedringer, men alligevel lader det sig ikke fornægte, at min gode kollega, Jan Klit (JK), er stor tilhænger af fortætning. JK opfatter det som udvikling. Jan Klit er - efter min opfattelse - langt fra konservativ i udviklingspolitiske spørgsmål. Vel nærmere halvfjerdser socialdemokrat.

Her må man erkende, at Charlotte Kirchheiner Hansen (CKH) har tilkendegivet meget sundere tanker om bevarelse af vore boligkvarterers særpræg. Bare ærgerligt, at CKH ikke rigtigt kæmper kampen til ende. Særligt skuffende, at CKH ikke har kæmpet mod byggerier i to fulde plan.

Bent Fabricius lovpriser i medierne, at lokalplansforslagene ikke længere indeholder de hidtidige servitutter. Det er nemlig meget nemmere for administrationen! Man fristes til at spørge: Hvis mand er Bent Fabricius?

Hvis jeg ejede en ejendom, som jeg havde købt med nogle beskyttende servitutter, så ville jeg blive tæmmelig vred, hvis de blev aflyst for nemheds skyld. Det er formentligt ikke ekspropriation i lovgivnings forstand, men jeg ville opfatte det sådan.

Kære kollegaer og i øvrigt borgmester, som udgør flertallet: I kan, hvis I vil, sikre vore boligkvarterers kvaliteter og særpræg. Fint med udvikling. Men udvikling må aldrig blive til afvikling af herligheden.

Vi skal passe godt på Rungsted, ja hele Hørsholm. ?

arrow DEBAT: Ikke servitutter der bør regulere lokalplansforhold
15. april 2021 kl. 15:59 Opdateret: kl. 16:02
arrow Sådan var Hørsholm engang: Lille og delt i fire
07. marts 2021 kl. 08:07 Opdateret: kl. 16:26
Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?