26. oktober 2021
Ib Lunde Rasmussen, SocialKonservative, føler nærmest, at der sidder nogen bagved, som er ved at rippe kommunen for værdier.
Ib Lunde Rasmussen, SocialKonservative, føler nærmest, at der sidder nogen bagved, som er ved at rippe kommunen for værdier.
Foto: Morten Timm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Den kommunale planlægning foregår i en sort kasse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Den kommunale planlægning foregår i en sort kasse

Af Ib Lunde Rasmussen, Lange-Müllers Allé 2, Rungsted Kyst:

Opdateret 24. september 2021 kl. 20:34
Debat Hørsholm - 20. september 2021 kl. 09:34
arrow Læs også: Partier beskyldes for magtfordrejning

Den foreslåede placering af et rensningsanlæg på en grund ved Agiltevej kommer uden gennemarbejdet begrundelse og virker yderst mystisk.

Området omkring Agiltevej er meget idyllisk og vil tage stor skade af en placering af noget så voldsomt som et rensningsanlæg.

Og det er jo ikke kun rensningsanlægget alene. Der skal føres store rør frem fra alle de omkringliggende kommuner, og det rensede vand skal føres væk.

Hvis man ønskede at lave meningsfuld byudvikling i Hørsholm ville området mellem Hørsholm Golfklub og Stasevangskoven være ideelt. Og her snor Agiltevej sig fredeligt afsted. Denne mulighed vil blive sat over styr, hvis der placeres et rensningsanlæg på Agiltevej.

Allerførst må man melde ud til borgmesteren og kommunalbestyrelsen, at sagen er en ommer. Novafos må finde en anden placering.

Jeg mener at have set et sted, at en placering ved Sjælsø vandværk kunne være en mulighed. Det ville jeg umiddelbart kunne støtte.

Men sagen rejser også et mere principielt spørgsmål. Det er ikke kun den besynderlige beslutning om placering af et rensningsanlæg ved Agiltevej.

De senere år har der været forslag om bebyggelse på parkeringspladserne ved både Rungsted og Kokkedal stationer, som burde været beskyttede af hensyn til kundeunderlaget for Kystbanen. Der har også været slinger i valsen i forbindelse med planlægningen af udnyttelsen af grunden fra det gamle sygehus og området omkring Hannebjerg.

Der er faktisk ikke nogen kommunal byggesag, der er forløbet, så man som borger har kunnet føle sig tryg.

For 50 år siden blev Hørsholm begunstiget af nogle meget store jorddonationer som gjorde Hørsholm til en meget rig kommune med landets laveste skatteprocent.

Men de sidste 20 år er det gået den anden vej i stadig stigende tempo. Man føler nærmest, at der er nogen bagved som er ved at rippe kommunen for værdier.

De to traditionelle borgerlige partier har ikke kunne give noget modspil til denne udvikling. Der er så meget andet som optager dem.

Så et tema i valgkampen bliver at fokusere på lokalplanspørgsmål. Jeg er gået sammen med Thorkild Gruelunds nye liste om at skabe mest mulig åbenhed i den løbende fysiske planlægning.

arrow Ib Lunde dropper sin lokalliste: Her stiller jeg op nu
14. september 2021 kl. 15:48 Opdateret: kl. 11:07
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?