18. september 2021
Vi er som faggruppe bekymrede for, om det stærke pædagogiske arbejde kan bevares, da vi oplever, at pædagogerne i Hørsholm mister timer i skoledelen, og det tværfaglige arbejde dermed svækkes, skriver pædagogernes tillidsrepræsentantgruppe i Hørsholm. Arkivfoto: Morten Timm
Vi er som faggruppe bekymrede for, om det stærke pædagogiske arbejde kan bevares, da vi oplever, at pædagogerne i Hørsholm mister timer i skoledelen, og det tværfaglige arbejde dermed svækkes, skriver pædagogernes tillidsrepræsentantgruppe i Hørsholm. Arkivfoto: Morten Timm
Foto: Morten Timm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Børnene har brug for en fokuseret indsats på tværs af skole og fritid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Børnene har brug for en fokuseret indsats på tværs af skole og fritid
Debat Hørsholm - 07. september 2021 kl. 05:34

Af Tillidsrepræsentantgruppen af pædagoger i Hørsholm Kommune

arrow Læs også: DEBAT: Vi ønsker stærke fællesskaber for alle børn og unge i fritiden

Hørsholm har ambitiøse skolepædagoger med faglige visioner for børnene. Pædagoger, som er med til at forebygge sociale problemer, skabe sammenhæng i hele barnets dag, bygge broer til lokalmiljøet og styrke børn og unges dannelse.

Fritidsinstitutionerne og pædagogerne har et tæt samarbejde med skolerne. Det gavner børn og unges trivsel, udvikling og læring begge steder, og den høje kvalitet skal fastholdes.

Pædagogerne skal fortsat have indflydelse på planlægning af eget arbejde, så de kan støtte børnenes udvikling, trivsel og læring i både skole og fritid. Pædagogerne følger børnene begge steder og supplerer aktiviteter i skolen med nye perspektiver i fritidstilbuddet. Det er særligt givende ved et stærkt og veletableret samarbejde.

Vi er som faggruppe bekymrede for, om det stærke pædagogiske arbejde kan bevares, da vi oplever, at pædagogerne i Hørsholm mister timer i skoledelen, og det tværfaglige arbejde dermed svækkes.

Vi ønsker et endnu stærkere samarbejde mellem skole og fritid. Pædagogerne bidrager med en anden faglighed på skoleområdet, så lad os tænke i parallelforløb og styrke samarbejdet mellem lærer og pædagog.

Ligeværd i planlægningsarbejdet gør en forskel for kvaliteten i både skole og fritid.

En indsats på fritidsområdet har også betydning for rekrutteringsgrundlaget nu, hvor alle kommuner konkurrerer på rekruttering af uddannede pædagoger. Fratages pædagogerne timer i skolen, betyder det også nedsat arbejdstid og en fremtidig svær rekrutteringssituation.

Uddannede pædagoger tiltrækkes af præcis det samme, som børnene har brug for: At pædagogerne kan få faglig sparring, planlægge eget arbejde, få tid til at løse opgaven med kvalitet og mulighed for at evaluere. Pædagogerne i fritidstilbud er med til at forme børnene ved at hjælpe dem til at forstå og indgå i relationer, forstå og handle på deres impulser og lære at være medmennesker i samspil med deres jævnaldrende.

Hørsholm Kommunes vision for 0-18 års-området er et godt udgangspunkt. Vores faglighed er nødvendig for kunne bringe visionerne til live. Lad os samarbejde og skabe de bedste rammer for børn og unge.

Vi opfordrer til, at DU som lokalpolitiker prioriterer fritidsområdet og skolepædagogerne højt for at fastholde den høje kvalitet på Hørsholms skoler.

arrow Leg og bevægelse er tilbage på biblioteket
29. august 2021 kl. 07:52 Opdateret: kl. 08:13
arrow Børn løb for fællesskabet
28. august 2021 kl. 16:23 Opdateret: kl. 08:27
Synes du, at kommunen er der for dig?