14. november 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sover vi ... ?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sover vi ... ?
Debat Hillerød - 22. maj 2018 kl. 10:13
Af Iwan Krasilnikoff, Nyhusevej 34, Hillerød
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Jeg kunne måske også spørge sover I, ser I ikke hvad der er ved at ske med Hillerød Kommune i bredeste forstand? Investorerne har set det! Hillerød er et vækstområde, der kan udnyttes. Der er pletter i stationsområdet, der kan optimeres, der er enkelte p-pladser i midtbyen, der også kan fyldes med boliger til boligsøgende københavnere. Alt med frimærkelokalplaner uden sammenhæng med omgivelserne.

Nu er turen kommet til Uvelse. Vi har været heldige i Hillerød, at vi har fået et nyt hospital, men da boligmarkedet i Hillerøds midte er fyldt op, så nu nå kommunens mindre, fjernere og fredelige små bysamfund holde for.

Man har derfor øjnet muligheder i den nordlige del Uvelse hvor lokalplanforslag 439 (Uvelse nord) netop i disse dage er i høring. Selve lokalplansforslagets indre værdi er tilsyneladende fredelig nok og med de 50 - 60 nye boliger ser det fornuftigt ud. Men tilslutningen til det ydre overordnede vejnet og stisystem er en katastrofe.

Investor laver/betaler en discount vejtilslutning, der med kommunens accept kommer til at genere 3 større boligområder og en bymidte med øget trafik. Den påtænkte vestlige adgangsvej vil øge den daglige kørsel for en arbejdstager i Hillerød med ca 4 km i forhold til en østlig adgangsvej. Regnes med 100 biler i 5 dage i 40 uger skal der årligt køres 80.ooo overflødige km, hvilket dog giver et anseeligt benzinmerforbrug, med tilhørende luft- og støjforurening af et smukt og dejligt område.

Hvad der, på grund af mangler i kommuneplantillæg 3 vedr. stitilslutninger og naturadgang, kommer til at ske, ligger i skrivende stund hen i det uvisse. Men hvad værre er, at investor i tillid til Kommunens forventede godkendelse af planerne, allerede nu - FØR høringsfasen er afsluttet - har udstykket arealet og opsat en salgsvogn på området.

Jeg kan derfor kun opfordre alle grundejerforeninger i Uvelse at nærstudere lokalplanforslaget og fremsende mulig indsigelser i tide. Folk i Nr. Herlev bør måske også interessere sig for ovennævnte udvikling og måske påberåbe sig en løsning for deres område.