16. december 2017
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Socialdemokratiets mørke side

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Socialdemokratiets mørke side
Debat Hillerød - 10. november 2017 kl. 16:06
Af Mette Thiesen (NB), Spidskandidat og Byrådsmedlem, Ny Borgerlige
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Jeg synes, vi i Hillerød er gode til at have en sober politisk debat, selvom vi ikke ser ens på alle områder. I denne valgkamp har jeg dog set en side af Socialdemokratiet, jeg ikke har set før. Ved debatten i Nødebo, berettede flere tilhørere efterfølgende til mig, at byrådsmedlem og gruppeformand for Socialdemokratiet, Louise Colding, sad og vendte øjne, da jeg bragte bandeproblematikken på banen. Her fortalte jeg om Nye Borgerliges forslag om et kommunalt vagtværn, der skal fungere som et værn mod bander, hærværk og indbrud. Jeg ved godt, at Socialdemokratiet ikke mener, at der er problemer. De overhører, at borgerne og erhvervslivet giver udtryk for utryghed. At Louise Colding ligefrem vender øjne af den alvorlige problematik, er for lavt!

Samtidig er jeg faldet over en kommentar på Facebook, hvor en person negligerer den ubehagelige episode, jeg oplevede ved en af mine flyersuddelinger på stationen, hvor en person gestikulerede strangulering over for mig. Den kommentar er liket af Louise Colding. Jeg kan simpelthen ikke forstå, at en politiker kan like en kommentar, der giver udtryk for, at dødstrusler er i orden. Mener du virkelig, det er i orden, Louise Colding? Og hvad mener Socialdemokratiet?