28. februar 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skuffende lydoplevelse på Royal Stage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skuffende lydoplevelse på Royal Stage
Debat Hillerød - 20. januar 2020 kl. 10:52
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Sven Lynge, Tvedåsvej 3, Skævinge

Lørdag aften var min kone og jeg til koncert på den spritnye Royal Stage i Hillerød. En oplevelse som vi havde glædet os meget til, en koncert med fine navne som Rasmus Bjerg i sin glansrolle som John Mogensen, Burhan G samt Rasmus Seebach.

Selve Royal Stage var imponerende og lad det være sagt med det samme, kunstnerne var topprofessionelle, publikum og stemningen var helt i top og alle var parat til den helt store »lørdagsfest«.

Men så kom antiklimaks. Lyden var forfærdelig, akustikken ligeså. Til at begynde med en discjockey som varmede publikum op med mindst 2-3 decibel for meget. Og da kunstnerne underholdt var baggrundsmusikken alt for høj, bassen rungede og overdøvede alt, og akustikken mildest talt forfærdelig.

Man kunne skelne teksterne hos Rasmus Bjerg og endnu bedre hos Rasmus Seebach. Men Burhan G druknede totalt og blev til en stor gang larm. Og så gik lydsystemet totalt ned 2 gange da Rasmus Seebach underholdt, hvilket bl.a. betød at publikum måtte undvære det der skulle have været det afsluttende nummer »Under stjernerne på himlen«.

Det sidste kan naturligvis ske - men lidt synd på den første koncert. Men at Hillerøds nye kulturmekka fra dag 1 skal kæmpe med så dårlig lyd er bestemt ikke godt. Der er plads til STORE forbedringer, Royal Stage.

Vurdering: Sted, stemning, underholdning, kunstnere - 5 stjerner. Lyd: Hvis vi er MEGET flinke 1 stjerne. Og trafikkaos ved udkørsel da vi skulle hjem, vil vi slet ikke kommentere - udover at der også her er plads til meget store forbedringer.