19. april 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Oprindelsen til navnet Hillerød

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Oprindelsen til navnet Hillerød
Debat Hillerød - 03. april 2018 kl. 12:29
Af Ivar Berg-Sørensen, Køgemestervej 5, 3400 Hillerød.
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En artikel i FAA onsdag den 28.3.2018 redegør for navnet Hillerøds oprindelse. I tidernes løb er fremkommet en del forslag hertil, men det angivne i artiklen er ikke ganske korrekt. Der fandtes i oldnordisk et mandsnavn Hildir med Hildr som femininform, og begge ord betyder slag eller kamp. Hildir er nominativ; det hedder Hildi i akkusativ og dativ og i genetiv Hildis. Vi går ud fra, at det var mænd, der ryddede skov for at skabe beboelser. -rød har en olddansk form ruth, der er afledt af roden i verbet rydde (oldda. rythia), og endelsen -rød bliver særligt almindelig i nordsjællandske skovegne. Efter denne sproghistoriske udvikling er det således Hildis rydning, der er blevet til Hillerød og ikke akkusativ- eller dativformen Hildi, som nævnt i artiklen.

Man kan diskutere det logiske i at begrunde den ny bebyggelse som grøn med navnet Hildis Have, når Hildirs opgave i sin tid var at fjerne alt det grønne (= skoven) for at få plads til bopladser for mennesker. Efter artiklen at dømme skal huse fjernes for at skaffe plads til flere og endnu højere huse. Hvor er logikken? Og trist er det, hvis endnu flere af Hillerøds gamle huse skal nedlægges for at skaffe boliger til endnu flere skatteborgere.