25. maj 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hold børnene væk fra konkurrencerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hold børnene væk fra konkurrencerne
Debat Hillerød - 22. januar 2018 kl. 14:00
Af Pola Forchhammer, musiklærer gennem mange år, Nordskrænten 7, Tulstrup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Konkurrence er en god ting, når forretninger kæmper mod hinanden, så vi kan få billigere varer. Vi kan allesammen lide at få noget godt til en fornuftig pris.

Konkurrence er også godt blandt mennesker. De gamle grækere har opfundet De Olympiske Lege, som vi allesammen nyder i dag.

Vi har også fået andre slags konkurrencer op på TV-stationer over hele verden. Vi kan se, hvem der er bedst til at synge, spille, lave mad, klare sig i naturen og meget mere. Og det er OK, når det er voksne, som konkurrerer.

Men skal børnene konkurrere med hinanden i sang, i de forskellige instrumenter og i dans?

Og hvem er bedst? En som spiller fantastisk klaver, eller en som er meget dygtig til violin?

Børnene som har et talent skal nok klare sig med deres lærere og hjælp fra familien. De skal også komme frem med deres talent uden om TV.

At lade børnene spille mod hinanden er upædagogisk og skadeligt.

Lad børnene være børn så længe det kan lade sig gøre. De kommer tids nok i den voksnes verden en dag.