27. maj 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgmesteren stiller ikke krav til bygherrer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgmesteren stiller ikke krav til bygherrer
Debat Hillerød - 01. maj 2018 kl. 10:39
Af Jytte Jørgensen, Bag Vænget 15 , 3400 Hillerød
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Borgmester Kirsten Jensen stiller ikke krav til bygherrer om at overholde den nye kommuneplans bestemmelser for stationsområdet. Der tales flot udenom i svaret på mit læserbrev.

The Hill ligger i område SB c 47 med rammer op til otte etager og bebyggelsesprocenter på 200. Alle kan bedømme dette projekt ved selvsyn, nogle er begejstrede, andre synes det er forfærdeligt. Undertegnede synes, det er et byggeri, der ødelægger omgivelserne fuldstændigt med sine syv-otte etager.

Området ved Vibekevej er omfattet af rammebestemmelsen SB c 48, med fire etager og en bebyggelsesprocent på 155. Den nye kommuneplan fra dec. 2017 er lavet efter The Hill bebyggelsen, byrådet må have tænkt sig godt om for nogle måneder siden. Hvis disse rammer var afholdt i det fremsendte projekt på Vibekevej, kunne den kommende borgerdebat have drejet sig om Hildis Haves tilpasning til omgivelserne og bevaringsværdige bygninger i området.

Nu har byrådet sagt, at de nye bygninger ikke må være højere end The Hill, hvor betænksomt. Borgerne skal høres inden lokalplanen udarbejdes, det må vist betegnes som tidsspilde med det byrådsflertal, som ikke respekterer en ny gennemdiskuteret Kommuneplan.