15. juli 2018
Hildis Have skal bestå af 114 lejligheder i en række punkthuse i 3-7 etager. Illustration: Force4Architects
Hildis Have skal bestå af 114 lejligheder i en række punkthuse i 3-7 etager. Illustration: Force4Architects
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bevaringsværdige huse på Vibekevej?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bevaringsværdige huse på Vibekevej?
Debat Hillerød - 03. maj 2018 kl. 14:34
Af Peter Langer (SF), Byrådsmedlem
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tre store bybrande og en række historieløse politikere har desværre gjort, at antallet af historiske og bevaringsværdige bygninger i Hillerød er blevet meget mindre med årene.

Derfor er det ekstra vigtigt at bevare de få, de endnu er tilbage.

Man bruger SAVE-metoden, når man registrerer bevaringsværdige bygninger. Alle ældre bygninger tildeles en værdi fra 1 til 9. Ifølge Slots- og Kulturstyrelsen er bygninger med den højeste værdi 1 oftest fredede bygninger eller folkekirker. Bygninger med værdierne 2-4 er de bygninger, som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler inden for deres slags.

Men i Hillerød er det alene bygninger med værdien 1-3, som er udpeget som bevaringsværdige. Det har SF prøvet at ændre både i kommuneplanerne fra 2013 og 2017.

Vi ønsker, at også bygninger i bygningskategori 4 betragtes som bevaringsværdige og at der i samarbejde med Museum Nordsjælland strammes op på betingelserne for nedrivning, tilbygning eller omdannelse af bevaringsværdige bygninger.

I andre kommuner som Fredensborg, Gentofte og Helsingør er værdien 4 nok til at gøre en bygning bevaringsværdig. Hvorfor ikke i Hillerød? Det skal Økonomiudvalget nu se på i forbindelse med kommunens nye arkitekturpolitik.

Da bygningerne på Vibekevej 9-11 har bevaringsværdien 4, mener vi ikke, at de skal nedrives. Ifølge Museet er de en del af et kulturmiljø, som 'The Hill' godt nok har skæmmet rigeligt allerede. Vi stoler mere på Museets vurderinger vedr. bevaringsværdi end på bygherrens. Vi mener, at de nuværende planer for 'Hildis Have' er udtryk for et for højt, for kompakt og massivt byggeri, og at man bør leve op til kommuneplanens rammer om max. 4 etager for området.

Arkitekterne er i første omgang gået hjem for at gøre det bedre, og et borgermøde skal afholdes ved igangsættelse af en lokalplan. Vi håber, at folk møder op og gør deres mening gældende.

Men SF kommer ikke til at støtte en lokalplan med 7 etager og nedrivning af bevaringsværdige huse.