20. oktober 2019
Forsyning Helsingørs hovedkvarter på Energivej.
Forsyning Helsingørs hovedkvarter på Energivej.
Foto: Ronnie Rosenlund Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Verdens Skove bremser grøn omstilling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Verdens Skove bremser grøn omstilling
Debat Helsingør - 02. oktober 2019 kl. 09:45
Af Per Tærsbøl, bestyrelsesformand i Forsyning Helsingør og Jacob Brønnum, administrerende direktør Forsyning Helsingør
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat:
I Amtsavisen forleden luftede den danske NGO, Verdens Skove (VS) endnu engang sin modstand mod Danmarks og vores brug af biomasse som energikilde til erstatning af klimasynderne kul og gas. Det er ikke et overraskende standpunkt organisationens historik taget i betragtning. VS har flere gange de senere år beskyldt os og andre i energibranchen for alskens uhyrligheder. Senest bliver vi beskyldt for både at ødelægge skove, sminke på klimaregnskaber og vildlede befolkningen.

Vi er med på, at det er vigtigt at debattere biomasse og sikre brugen af den gode biomasse i den danske energibranche. Men det er synd, at debatten skal synke så lavt hver gang, VS vil gøre opmærksom på sig selv. Og desværre skaber det så meget forvirring og uklarhed blandt befolkningen og beslutningstagere, at det VS reelt opnår, er at bremse den grønne omstilling. For uden brug af CO2-neutral biomasse havde vi ikke kunne sparke de fossile brændsler kul og gas på porten i det tempo, det er sket de senere år. Og de nye teknologier, der skal tage over i den grønne varmeproduktionen fremover, vil tage mindst en generation at udvikle færdig og indfase. VS burde erkende dette, ellers får vi et Danmark uden lys og varme.

Når det kommer til de mange beskyldninger, ja så fristes man næsten til at sige, at problemet er, at VS ikke kan se skoven for bare træer. For vi ødelægger ikke skove. Tværtimod! Vi bruger kun træ og flis til biomasse fra produktionsskove. Det er skove, der er drevet med det formål at sælge træ til fx tømmerindustrien - og hvor vi så bruger restprodukterne; grene, toppe og frasorterede stammer. Vi taler altså ikke om urørt skov eller regnskov, som VS og andre gerne efterlader indtrykket af. Og der genplantes, så CO2-lageret genetableres.

Vi sminker heller ikke klimaregnskabet, som VS påstår. Danmark opgør udledningen efter de retningslinjer, der er besluttet internationalt i FN og EU. Når CO2-udledningen fra de danske biomasseværker ikke er regnet med - så er det fordi udledningen allerede er opgjort i klimaregnskabet i de lande, hvor flisen stammer fra. Det giver jo ingen mening at regne udledningen med to gange!

Endelig påstår VS, at vi vildleder befolkningen ved at bruge den frivillige brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse som garant for, at den biomasse vi bruger er god - og netop bæredygtig. Det er en besynderlig kritik. Vi i branchen, Klimarådet, den nye klimaminister og eksperter er enige om, at der er god og dårlig biomasse - og at det gode er den bæredygtige af slagsen. Det er den, vi bruger i branchen - og det er faktisk en succeshistorie. Energibranchen gik foran med brancheaftalen om bæredygtig biomasse, der nu indgår i arbejdet med den kommende EU-regulering på området.