19. november 2017
#947647
Foto: Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rygterne siger at...

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rygterne siger at...
Debat Helsingør - 04. november 2017 kl. 08:27
Af Erik Rasmussen, Trykkerdammen, Helsingør
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

VALGDEBAT
Der går ikke røg efter en brand, uden at der har været ild. Eller den om Pontius Pilatus, der ville gøre sig selv "ren" ved at vaske sine hænder.

Jeg kom til at tænke på begge citater, da jeg i en helsides annonce oplevede et foto af borgmester Benedikte Kiær samt en tekst, der skulle befri hende for alle de rygter, der har svirret om hende.

Men, men, men - det var ikke kun rygter, der svirrede i luften. På en video kunne man opleve borgmesteren på en meget slap line. Den virkede skræmmende.

Nu beretter borgmester Kiær om personfnidder, manipulation og falske rygter på Facebook.

Borgmesteren oplyser i sin annonce, "at i det nuværende byråd kan tonen være hård og kontant, men bestemt også hjertelig. Der kan ryge finker af panden, men debatterne er saglige og bygger kun meget sjældent på uhyrlige følelser".

Det er kloge ord her lige før vi skal til stemmeboksene, men der er et men.

Det er en borgmesters ansvar, at møderne sker i en urban tone.

Og det er borgmesteren, der skal stå i spidsen for at der tales ordentligt.

Den opgave har borgmesteren ikke løst.

Nu kan hun nu blot håbe på, at hun endnu får fire år på posten.

Får hun det, får hun chancen for at gøre brug af de bitre erfaringer, hun har indhøstet.

Borgmesteren kan og bør i næste annonce love, at tonen vil blive ordentlig, hvis hun genvælges.

Tro på løfterne eller ej.

PS: Måske bør man have i erindring, at en enkelt svale ikke gør nogen sommer!