Debat
Nogen har problemer med rygning - vi har problemer uden.
Røgfri arbejdstid - nej tak!
Når man følger debatten på og i diverse medier, kunne man måske få tanken, at det kun er Kirsten Dalsgaard Levin, der har udfordringer med, at Helsingør Kommune planlægger at indføre røgfri arbejdstid.
Vi vil som kolleger gerne slå fast, at det på ingen måde er tilfældet! Vi bakker helt og holdent op om Kirsten i hendes vrede, afmagt og frustration.
Det er helt ubegribeligt for os, at en arbejdsplads, der tilsyneladende interesserer sig meget for medarbejdernes trivsel, overhovedet kan overveje sådan et tiltag. "Helsingør Kommune arbejder målrettet på at være en attraktiv arbejdsplads med fokus på arbejdsglæde. Alle ansatte skal trives og opleve stolthed ved at udføre kerneopgaven" hedder det sig i kommunens trivselspolitik. Det er simpelthen en ommer, hvis byrådet går så vidt som til at vedtage forslaget om røgfri arbejdstid. Det strider direkte imod udsagnet om arbejdsglæde og trivsel.
Flere centre har i dag en ganske udmærket aftale om, at man flekser ud og forlader matriklen, hvis man ønsker at ryge. En ordning til glæde for både medarbejdere og ledelse. Udbred i stedet denne ordning til alle centre.
Huguette Madsen
Pia Sonne Dreisig
Liva Revsbech, Lise-Lotte Lindberg
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her