19. oktober 2019
Lad ikke Helsingør sælge sin sjæl til masseturisme for ussel mammon. Foto: Allan Nørregaard
Lad ikke Helsingør sælge sin sjæl til masseturisme for ussel mammon. Foto: Allan Nørregaard
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lad Helsingør være kræs for kræsne turister

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lad Helsingør være kræs for kræsne turister
Debat Helsingør - 14. august 2019 kl. 09:47
Af Ulla Kokfelt, Espergærde, suppleant til Folketinget i Nordsjælland, Nye Borgerlige
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
I Helsingør overvejer byrådet at bruge mange millioner kroner på en krydstogtkaj, ligesom der foregår et omfattende lobbyarbejde for at tiltrække flere af de flydende hoteller til byen.

arrow Læs også: Hackere standser side mod krydstogtkaj

Jeg kan sagtens se smukke Helsingørs potentiale som turistmagnet og krydstogt-destination. Jeg bryder mig bare ikke om den type masseturisme, krydstogtskibe medfører.

Andre steder i Europa har man fået alt rigeligt af de store skibe. Blandt andet fordi det er ret voldsomt for et lokalsamfund når kæmpe grupper af turister går i land på én gang. Derudover tilbyder de store skibe overnatninger all inclusive ombord, således at det ikke er ret mange penge turisterne lægger ved skibenes besøgsdestinationer. Og så er der forureningen fra skibene. Den er voldsom.

Lytter man til disse erfaringer og advarsler i Helsingør? Eller rettere - hvorfor lytter man ikke?

Helsingør er en perle med en stor kultur- og naturhistorisk arv at varetage - en arv, der omfatter langt mere end Kronborg. Det er byen i sig selv og det er den storslåede natur og kystlinje, der er attraktionen.

Mange danskere holder af at rejse og suge nye indtryk til sig. Og det er bestemt positivt, når folk udefra rejser hertil for at opleve Helsingør. Men det er synd og skam hvis og når turisme bliver så massiv, at det bliver ødelæggende for et lokalsamfund. Dér er Helsingør slet ikke - og dér skal Helsingør ikke ende.

Lad ikke Helsingør sælge sin sjæl til masseturisme for ussel mammon, men i stedet holde fast i at være kræs for kræsne turister.

arrow Partier vil ikke sige ja eller nej til 250 millioner dyr kaj
17. oktober 2019 kl. 04:03 Opdateret: kl. 08:48
arrow Kronborgs ejer har ikke hørt om stor krydstogtkaj
16. oktober 2019 kl. 06:47 Opdateret: kl. 12:36