13. december 2019
Sådan vurderer læseren problematikken omkring sigtelinjerne til Kronborg på baggrund af den skitse, som Helsingør Havn har fået lavet. Illustration: Peter Kirkeby
Sådan vurderer læseren problematikken omkring sigtelinjerne til Kronborg på baggrund af den skitse, som Helsingør Havn har fået lavet. Illustration: Peter Kirkeby
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Krydstogtkaj og sigtelinjer til Kronborg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Krydstogtkaj og sigtelinjer til Kronborg
Debat Helsingør - 22. november 2019 kl. 14:04
Af Peter Kirkeby, Trykkerdammen, Helsingør
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat:
Hermed er en visualisering hvor den påtænkte multikaj lagt ind i billedet med sigtelinjer. Sigtelinjer som kan vise sig at være vigtige, for at Kronborg kan bevare status som Verdenskulturarv. Sigtelinjer som har været begrænsende for en række byggeprojekter rundt om Helsingør.

arrow Læs også: Nej til Kaj - og ja til Andrea

Havnechefen og havnebestyrelsen har undladt at fremhæve de nødvendige servicebygninger til havnen, som i andre havne der modtager krydstogtskibe. Dette indbefatter en krydstogtterminal med lounge for passagerer, toiletforhold, og servicebygninger med en række faciliteter som kan håndtere og varetage affaldshåndtering, vandforsyning og eventuelt den omtalte landstrøm.

Landstrøms-anlægget vil forudsætte en transformerstation, der kan tilbyde den frekvens til de respektive skibe, der er lige så forskellig som de stik vi kan opleve på rejser, hvor adaptere kan være nødvendige, hvis skibene kan og vil modtage landstrøm.

I Europa er skibe med landstrømstilslutning udstyret med 50Hz elsystem, svarende til europæisk standard, hvorimod krydstogtskibene oftest er udstyret med 60 hz elsystem efter amerikansk standard.

De nødvendige terminaler og servicebygninger vil praktisk og nødvendigvis komme til at ligge i sigtelinjen mod Verdenskulturarven Kronborg og dertil kommer de nødvendige faciliteter, der forudsætter at havnen ligeledes kan anvendes til erhvervshavn.

Det må formodes at der ligeledes er nogle forventninger til en erhvervshavn f.eks. mulighed for en slags kraner, terminaler/pakhus areal til midlertidig opbevaring af containere trailere etc. og eventuelt andre havneaktiviteter?

Udover alle disse faciliteter skal der etableres ISPS-hegn der omkranser hele anlægget - også langs havnechefens »strandpark«- der ligeledes ligger i sigtelinjen.

I Havnechefens oplæg har man heller taget stilling til de trafikale følgevirkninger og de klima- og miljøproblemer, vi som borgere i nærområdet vil blive belastet med som følge af de visioner som havnens bestyrelse har delt med os.

Infrastrukturen, som burde fylde lige så meget, i havnebestyrelsens visioner er blot omtalt som et mindre problem, endda mindre bekymrende end trafikken på H.C. Andersens Boulevard i København.

Det er vanskeligt for os, i nærmiljøet omkring Helsingør og byens indfaldsveje, at se denne sammenligning som respektfuld og som forståelse hensynet til borgerne omkring Kongevejen, Stubbedamsvej, Flynderborgvej med flere.

Der er mange der fastholder at man skal afvente fakta - men fakta findes ikke i rapporter der er baseret på prognoser og beregninger - prognoser der er baseret tidligere erfaringer.

Fakta opstår, når havnen er bygget - og så er alle bekymringerne ligegyldige - derfor skal borgernes bekymringer udtrykkes NU og tages alvorligt!

Politik handler om holdninger og følelser og ønsket om en bedre fremtid for alle - dette gælder også i NEJ TIL KAJ!

arrow Den demokratiske proces
10. december 2019 kl. 10:32 Opdateret: kl. 10:32
arrow Livlig debat om krydstogtkaj
08. december 2019 kl. 06:33 Opdateret: kl. 10:32
arrow Kaj og arbejdspladser
04. december 2019 kl. 07:20 Opdateret: kl. 16:00