19. juli 2019
Peter Poulsen
Helsingør Byråd december 2013
Foto: Maj og Magnussen Fotografer
Peter Poulsen Helsingør Byråd december 2013 Foto: Maj og Magnussen Fotografer
Foto: Foto: Maj og Magnussen Fotografer
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hvorfor save den gren over, man selv sidder på?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvorfor save den gren over, man selv sidder på?
Debat Helsingør - 04. februar 2019 kl. 09:39
Af Peter Poulsen, Byrådsmedlem (S) og Hovedformand Hornbæk Idrætsforening
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat:
På onsdag den 6. februar 2019 har vi møde i Idræts- og Fritidsudvalget. Et af dagsordenspunkterne er et orienteringspunkt om organisering af Idrætsrådet og Helsingør Sports Union (HSU) - sidstnævnte var jeg selv formand for i perioden 2008-2014 og HSU var dengang en velfungerende og aktiv paraplyorganisation for foreningslivet i Helsingør kommune.

arrow Læs også: Nedlæggelse af Helsingør Sports Union

Det fremgår af dagsorden at repræsentanterne i Idrætsrådet fra foreningslivet i kommunen ønsker at Idrætsrådet og HSU nedlægges, og efterfølgende afklare hvordan foreningsidrættens indflydelse på den politiske dagsorden fremover skal organiseres.

At man ønsker at nedlægge Idrætsrådet - hvilket i øvrigt er en byrådsbeslutning - kan man delvis have forståelse for, vel og mærke at man kan finde en bedre måde at organisere et Idrætsråd eller noget lignende på. I denne proces ville det da være oplagt at HSU som foreningernes organisation i kommunen gik forrest og medvirkede til at finde en bedre måde at opnå indflydelse på.

Men det undrer mig, at de få foreningsrepræsentanter i Idrætsrådet også ønsker at nedlægge Helsingør Sports Union (HSU). Som idrætsforeningernes interesseorganisation er det vel HSU, om nogen, der bør arbejde for opnå bedst mulig indflydelse på idrættens fremtid? Det gør man ikke efter min opfattelse ved at nedlægge unionen. Det vil være noget af en falliterklæring.

Set fra et foreningssynspunkt er det begrænset hvad HSU har bedrevet de sidste 4 år, men opgaven med at sikre indflydelse burde være en hjertesag for HSU, så i stedet for at anbefale HSU's repræsentantskab, at unionen nedlægges, burde unionens øverste myndighed finde nye kræfter og give dem mandat til gå forrest i bestræbelserne på at få et bedre og mere velfungerende Idrætsråd.