25. april 2019
#1022697
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hvor skal Helsingør Tennis placeres ?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvor skal Helsingør Tennis placeres ?
Debat Helsingør - 20. februar 2019 kl. 06:39
Af Preben Kristiansen (tidligere formand i Helsingør Tennisklub 1978-1983) og Jens-Ole Jensen,(tidligere formand i Helsingør Tennisklub 1973-1978)
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
I Frederiksborg Amts Avis den 2. februar kan man læse, at den af Byrådet nedsatte "Formandsgruppe" vedrørende stadionområdet skaber ny tvivl om den fremtidige placering af de inden- og udendørs tennisfaciliteter på Nordre Strandvej, og dermed går formandsgruppen direkte imod den beslutning, som Byrådet traf for et par år siden. Da man dengang annoncerede planerne om at bygge det nye fodboldstadion på Gl. Hellebækvej, besluttede Byrådet nemlig samtidig, at Helsingør Tennisklubs faciliteter fremadrettet skal samles på landsiden af Nordre Strandvej, idet de nuværende grusbaner ved Badmintonhallen flyttes over på den anden side af Strandvejen, ved den eksisterende tennishal.

arrow Læs også: Helsingør skal have et KetcherCenter

Denne byrådsbeslutning blev klart formidlet til Helsingør Tennisklub for 1½ år siden, og løsningen giver da også på alle måder god mening for alle parter. Nu rejser formandsgruppen imidlertid tvivl om Byrådets beslutning, med én eneste begrundelse. Formandsgruppen mener nemlig, at indtægterne fra et salg af arealerne til boligbyggeri, vil blive 14 mio. kr. mindre end de oprindeligt skønnede 100 mio kr,, som følge af påståede gener fra tennisanlægget for de fremtidige boligejere.

Et indlysende valg
Ifølge nævnte artikel arbejder formandsgruppen nu med principielt tre mulige modeller for Helsingør Tennisklubs fremtidige placering:

I den første model fastholdes Byrådets tidligere beslutning om at flytte grusbanerne over på landsiden af Strandvejen, forventeligt på den såkaldte Sommariva-grund, langs med Hornbækbane-legemet.

I den anden model bevares de 6 grusbaner på deres nuværende placering ved Badmintonhallen på vandsiden af Nordre Strandvej. Denne hal (og den nuværende tennishal på landsiden af Strandvejen) nedrives, og der opføres i stedet en ny i tennishal på grunden.

I den tredie model flyttes hele tennisanlægget væk fra området ved Strandvejen til en mulig placering op til området ved det nye fodboldstadion på Gl. Hellebækvej.

Denne løsning vil betyde, at kommunen kan sælge hele sportsarealet og Sommariva-området til ny beboelse og hermed opnå den maksimale salgspris, som forventes ligge i nærheden af 100 mio. kr.. Men det vil samtidig betyde en udgift til anlæg af nye tennisfaciliteter på anslået 47 mio. kr. ifølge forvaltningens egne tal.

I en tid med stor pres på kommunens økonomi bør det ikke være svært for Byrådet at vælge mellem de 3 løsningsmodeller til henholdsvis 20, 47 eller 62 mio. kr. Pilen peger naturligvis direkte på den første model til de 20 mio. kr. Der er så rigeligt brug for et større økonomisk råderum til andre presserende opgaver i kommunen.

Ved at fastholde Byrådets tidligere beslutning med en placering af tennisfaciliteterne på landsiden af Strandvejen vil politikerne samtidig leve op til det løfte, som de for et par år siden gav Helsingør Tennisklub. Man undgår desuden at kaste tennisklubben ud i total kaos, da det fremgår af artiklen, at de to andre alternative modeller først vil kunne realiseres i 2022 pga. det kommunale anlægsloft. Det vil blive tennisklubbens død, hvis man i 3 år kastes rundt til andre anlæg i kommunen - anlæg, som i forvejen er fuldt belagt. Flytning af udendørsbanerne over på landsiden af Strandvejen vil derimod kunne realiseres hurtigt og for en overskuelig udgift på 6 mio. kr.

Et yderligere argument - udover det økonomiske - for at vælge den første model er desuden, at den nuværende indendørstennishal dermed bevares. Hallen er opført i 1982, bygget og finansieret af tennisklubben selv, og er både tidssvarende og yderst velfungerende. Den er fuldt booket i vinterhalvåret af tennisspillere ikke kun fra Helsingør Tennisklub, men også fra Snekkersten, Hellebæk og Hornbæk, med en samlet belægningsprocent på mere end 95 procebt. Den giver samtidig et ikke uvæsentligt årligt indtægtsbidrag til Helsingør Idrætspark på 250.000 kr. Hvilken anden sportsklub i kommunen yder et så stort årligt bidrag til driften af en hal og har gjort det igennem årtier?

Vi håber virkelig, at kommunen vil fortsætte den gode dialog med Helsingør Tennisklub og derfor helt naturligt vil inddrage klubben i den forestående beslutningsproces.

(forkortet af red.)

arrow Stadion og velfærd
07. februar 2019 kl. 21:29 Opdateret: kl. 14:36
arrow Hvor mange velfærdspenge er gået til stadion?
07. februar 2019 kl. 07:52 Opdateret: kl. 16:14
arrow Stadion er allerede finansieret
04. februar 2019 kl. 17:12 Opdateret: kl. 17:12