25. april 2019
Når fodbolden rykker til Gl. Hellebækvej kan man samle tennis og badminton i området, mener læseren.
Når fodbolden rykker til Gl. Hellebækvej kan man samle tennis og badminton i området, mener læseren.
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Helsingør skal have et KetcherCenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Helsingør skal have et KetcherCenter
Debat Helsingør - 22. februar 2019 kl. 09:58
Af Jørgen Busch, Stad & Egn - Forum for bolig, plan og byggekultur i Helsingør Kommune
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Anders Wilsbech bringer igen ideen frem, om et Helsingør KetcherCenter. Årsagen er bl.a., at der på Økonomiudvalgsmødet den 18. februar, samt efterfølgende Byrådsmøde den 25. Februar under punkt 6, skal tages stilling til, hvad der skal ske med Helsingørs tennishal og grusbanerne. Jeg vil mene, at en så tidlig beslutning låser totalt for et samlet kraftcenter, som jo er kommunens vision, idéudvikling for Badminton, Tennis og Bordtennis.

arrow Læs også: Hvor skal Helsingør Tennis placeres ?

Derfor har Helsingør Kommune, dens borgerne og brugere nu chancen for at få et KetcherCenter på arealerne ved det gamle fodboldsstadion. I aftalen omkring det nye fodboldsstadion var det tænkt, at den bevaringsværdige badmintonhal skal nedrives. En ny badmintonhal skulle så bygges ved det nye fodboldsstadion. Tennisbanerne skulle flyttes fra vandsiden til landsiden på Ndr. Strandvej, og etableres i sammenhæng med den eksisterende gamle tennishal. Området på vandsiden af Ndr. Strandvej skulle så sælges til en investor og bebygges. Altså, økonomisk samme budget for at samle badminton- og tennissporten i et Center.

Lægger vi dertil Bordtennis som d.d. har til huse i kælderen (6 borde i alt) på den nedslidte og nedlagte Løvdalsskole og Kronborg Knights (Amerikansk fodbold), der også har til huse med deres græsbane ved Løvdalsskolen.

Det er jo meningen, at det nye fodboldsstadions græsarena også skal kunne anvendes til denne sportsgren. Dertil skal de jo også have en træningsbane. Det vil så sige at alt boldspil kunne samles på Gl. Hellebækvej - sportskulturmæssigt vil det passe fint.

Altså vil den gl. Løvdalsskole samt banearealet blive ledigt, og kunne sælges som erhvervsgrunde, som vi ikke har for mange af. I forvejen ligger der virksomheder på Løvdalsvej, så det vil passe fint ind i lokaliteten. Indtægten kan så anvendes til flytning af Helsingør Bordtennis og Kronborg Knights.

Kort idébeskrivelse af Helsingør KetcherCenter: De to nuværende tennishaller renoveres, og badminton overtager disse, da tagrejsning og højderetningen er optimal for badmintons banemål, hvor ca. 10-12 badmintonbaner kan etableres uden de store omkostninger.

Den nuværende gamle tennishal med 2 baner, er nemlig ikke tilpasset, bygget til tennisspillets højdekrav, og er for smal relateret til tennisbanens bredde. Ny tennishal bygges hvor tagrejsningen løber på tværs af banerne. Uden større bygningsfod/areal vil en ny Tennishal kunne indeholde 3 baner.

For at binde KetcherCenteret sammen, med fælles omklædnings- og klubfaciliteter bygges en lav mellembygning der forbinder badminton- og den nye tennishal.

I denne bygningsdel etableres tidsvarende bordtennisfaciliteter med min. 10 bordtennisborde. Finansiering til dette kunne komme fra salg af den nedslidte nedlagte Løvdalsskole.

Ideoplægget vil selvfølgelig reducere antal byggegrunde på det gl. fodboldstadion, og derfor en mindre indtægt på den konto. Vi skal dog ikke glemme, at det er borgernes areal. Der tales om, som er en god ide, at området i fremtiden skal være åbent, tilgængeligt for borgerne og for offentligheden på de udenoms arealer, der vil opstå. Her vil bl.a. et KetcherCenter være i tråd med dette, for at nævne en af de mange fordele. En udstykning af området vil absolut ikke skabe åbenhed, tvært om.

Som nævnt i indledningen, det pludselige dagsordenpunkt 06 kommer sikkert bag på mange. Vi har som borgere ikke haft mulighed for at se og læse "den politiske formandsgruppe" også kaldet "Sommariva-udvalgets" dagsorden og referater. Deres næste møde er oplyst til at være den 25. marts. Så hvorfor dette hastværk med at beslutte Helsingørs tennis' skæbne med tre scenarier?

Scenarie 1: Grusbanerne flyttes til landsiden i tilknytning til den gl. tennishal. Scenarie 2: På vandsiden ny tennishal til kun 2 baner og de eksisterende grusbaner bevares.

Scenarie 3: Tennis fraflytter helt Sommariva-området.

Sommariva-området med istidsskrænten, som hæver sig 22-28 meter op, er et kulturlandskab, vi skal værne om. Skab et levende åbent sted. Det fortjener ikke at blive plastret til med død bebyggelse, boligblokke i højder, der lukker for den landskabelige oplevelse.

For at få lidt Borgerinddragelse ind i udvikling af Sommariva området vil jeg opfordre til at de involverede sportsgrene hurtigt sætter sig sammen for at bl.a. at diskutere dette ide oplæg.

arrow Stadion og velfærd
07. februar 2019 kl. 21:29 Opdateret: kl. 14:36
arrow Hvor mange velfærdspenge er gået til stadion?
07. februar 2019 kl. 07:52 Opdateret: kl. 16:14
arrow Stadion er allerede finansieret
04. februar 2019 kl. 17:12 Opdateret: kl. 17:12