22. maj 2019
Nøjsomhed er af regering og byråd blevet udnævnt til et parallelsamfund og ghetto.
Nøjsomhed er af regering og byråd blevet udnævnt til et parallelsamfund og ghetto.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ghettopakken og betydningen for Danmark som delstat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ghettopakken og betydningen for Danmark som delstat
Debat Helsingør - 02. april 2019 kl. 13:52
Af Camilla Kampmann, Folketingskandidat for Radikale Venstre
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
»Med lov skal man land bygge«, står der som motto på Københavns Byret. Oprindelig stammer citatet fra Jyske Lov fra 1241, men det betyder ikke, at Danmark siden middelalderen har været en retsstat.

arrow Læs også: Forskere: Nej, det er ikke et parallelsamfund

Det er først med vedtagelsen af Grundloven i 1849, at de to formelle grundprincipper for en retsstat opfyldes.

Det første er, at selv lovgiverne er bundet af loven. Dette ligger blandt andet i grundlovens tredeling af magten i lovgivende, dømmende og udøvende.

Det andet grundprincip er, at alle er lige for loven. Det betyder, at man har samme retsstatus uafhængigt af køn, religion, og om man rig eller fattig.

Med vedtagelsen af ghettopakken mener vi i det radikale, at vi er ved at nedbryde retsstaten, idet ikke alle er lige for loven:

Det er specielt fem af de 22 lovområder i pakken, vi er bekymrede over:

- At loven giver politiet mulighed for i perioder at indføre såkaldte strafzoner, hvor straffen for visse forbrydelser fordobles

- At loven giver lov til at både kriminelle og deres familier skal kunne smides ud, hvis de begår »utryghedsskabende kriminalitet« inden for en kilometer fra bopælen, hvis forbrydelsen har udløst en ubetinget frihedsstraf.

- At boligselskaberne også skal kunne afvise at udleje en bolig, hvis lejeren selv eller medlemmer af husstanden inden for de seneste fem år er straffet for utrygheds-skabende kriminalitet

- At regeringen nedsætter ydelsen for kontant- og uddannelseshjælp til integrationsydelsesniveau for de ydelsesmodtagere, der vælger at flytte til et af de hårdeste ghettoområder.

- At ingen personer på integrationsydelse skal kunne flytte ind i de hårdeste ghettoområder.

Til sammen synes vi, at Grundlovens princip om alle er lige for loven er blevet gradbøjet. I praksis betyder det for Helsingør, at hvis andelen af ikke-vestlige indvandrere ikke er under 50 procent i boligområdet Nøjsomhed om to år, så skal op mod halvdelen af lejlighederne enten sælges eller rives ned.

Det er resultatet af, at området er havnet på den regeringens ghettoliste.

Derfor har Boliggaarden og en styregruppe med borgmester Benedikte Kiær i spidsen taget den beslutning, at et større antal beboere skal tvangsflyttes væk fra Nøjsomhed i 2019. Med sådanne en beslutning balancerer vi på kanten af loven om diskrimination og brud på at alle er lige for loven.

Hastværket betyder nemlig, at der ikke er tid til at arbejde med en ordentlig løsning. For som direktøren i Boliggaarden har sagt, så tager det længere tid end to år at få hævet uddannelsesniveauet, få flere beboere i job og få kriminaliteten ned.

Det er en skam, at tålmodigheden i ghettopakken ikke er større, for Tibberupparken i Espergærde og Vapnagård i Helsingør er eksempler på, at vi her i kommunen godt kan vende udviklingen i et område, hvis der arbejdes målrettet med det og vi har tid nok.

arrow Uddannelse skal hive Nøjsomhed af ghettolisten
20. april 2019 kl. 04:30 Opdateret: kl. 14:09
arrow Tvangsflytning af beboere er på vej
01. marts 2019 kl. 15:10 Opdateret: kl. 12:45
arrow Nu er Nøjsomhed en ghetto
01. december 2018 kl. 13:44 Opdateret: kl. 13:49