11. december 2018
1. spadestik på det nye stadion.
1. spadestik på det nye stadion.
Foto: Andreas Norrie
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dyrere end 81 millioner kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dyrere end 81 millioner kroner
Debat Helsingør - 10. juli 2018 kl. 09:50
Af Julie Herdal Molbech, folketingskandidat, Alternativet
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Hvis Helsingør Byråd godkender, at stadion bliver dyrere, så går det ud over miljøet, de ældre eller skolerne. Igen

arrow Læs også: Var det et lukket møde ?

Politikerne i Helsingør har accepteret budgetoverskridelser på kommunens prestigeprojekter så mange gange, at det (næsten) ligner en bevidst strategi: Få godkendt et nyt anlæg til en pris - og først når projektet ikke kan rulles tilbage, så præsenteres vi for en anden pris.

Hvorfor er det sket igen? Hvorfor bliver kommunen ikke klogere? Og kan man da ikke lave et udbud og en kontrakt, hvor leverandøren skal stå ved den pris, de har vundet opgaven på?

Jeg er ikke imod stadion. Og jeg synes heller ikke, at en sort (altså økonomisk) bundlinje er den eneste bundlinje, det offentlige skal sigte efter. Jeg mener, at vi skal tage hensyn til to andre bundlinier - den grønne (klima og natur) og den røde (velfærd). Man kan jo som bekendt ikke bruge pengene to gange - så når den sorte bundlinie ikke holder - så må pengene nødvendigvis tages fra de områder, hvor de ellers skulle gavne vores natur og de mennesker, der bor her i kommunen.

Tre bundlinier
I Alternativet går vi til folketingsvalg på et opgør med vækstparadigmet. Idéen om, at vi 'ikke har råd' til at prioritere klima, natur og mennesker, fordi det går ud over fx 'betalingsbalancen', 'væksten' eller 'antallet af arbejdspladser' holder simpelthen ikke længere. Prisen betaler vi nu i form af en overophedet klode og mangel på vild natur - som i sidste ende truer vores egne eksistensmuligheder. Så der skal andre midler i brug - vi skal arbejde med en grøn, en rød og en sort bundlinie, når vi planlægger. Det skal sikre, at økonomien arbejder for naturen og borgerne - ikke kun for sig selv.

Hvor skal pengene komme fra?
Det gælder også, når vi bygger et stadion i en kommune: Det er simpelt hen ikke så vigtigt, at vi lader det gå ud over vores fremtid. Men det kommer det til, hvis vi anvender for mange af vores ressourcer på det - for så kan vi ikke bruge pengene på andre meningsfulde ting - fx udvikle en biodiversitetsstrategi og føre den ud i livet, eller sænke antallet af elever klasserne, så det bliver sjovere for både lærere og elever at være i folkeskolen.

En smule bekymret
Jeg er faktisk lidt i vildrede over de tilbagevendende budgetoverskridelser på store anlægsprojekter i Helsingør Kommune. Sidst var det Kulturværftet. Nu er det Stadion. Det rejser nogle principielle politiske spørgsmål: Hvad er egentlig vigtigt? For Alternativet er det ikke svært at få øje på: En økonomi i balance skal sikre, at vi har råd til at prioritere vores natur (fx give den plads og ikke sælge alle mulige grunde til boligbyggerier), og til prioritere frihed og velfærd for ældre, syge, børn og unge osv.

Så vil nogle sige, at overskridelser på 'anlægsbudgetter' ikke kan tages fra 'driftsbudgetter'. Teknisk set er det sikkert rigtigt. Men reelt er det samme kasse alle pengene kommer fra. Og de penge skal først og fremmest arbejde for naturen og borgerne.

arrow Ren manipulation
06. august 2018 kl. 10:06 Opdateret: kl. 10:06
arrow Stadion-byggeri ramt af kontrakt-strid
09. juli 2018 kl. 21:53 Opdateret: kl. 21:53
arrow Byråd indkaldt til stadion-møde for lukkede døre midt i ferien
07. juli 2018 kl. 03:52 Opdateret: kl. 07:21