20. oktober 2019
Der har tidligere forsøgsvist været arbejdet på at restaurere muren med forskellige metoder. Foto: Arkivfoto
Der har tidligere forsøgsvist været arbejdet på at restaurere muren med forskellige metoder. Foto: Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Den brøstfældige slotsmur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den brøstfældige slotsmur
Debat Helsingør - 25. september 2019 kl. 12:28
Af Jimmy Jørgensen, Helsingør
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat:
Igennem mange årtier har slotsmuren mellem slotshaven og Lappen været brøstfældig. Det skyldes slotshavens faldende terræn i hele sin flade ned mod muren. Denne hovedårsag har betydet, at den meget kraftige og tykke murkrone har opsuget fugt fra nedbør og den afledte jordfugt i et omfang, hvor murværket er blevet fuldstændig mættet med fugt. Dette har medført de kraftige frostsprængninger af murfladen mod Lappen.

Det vil være skønne spildte kræfter at reparere murværket, før der mod slotshaven opgraves ned til murens fundament og dette fugtsikres med det der på murersprog hedder berapning og en efterfølgende asfaltering.

På denne behandling lægges en kraftig fugtmembran, som strækkes lige over slotshaveterrænet. Herefter foretages en tilkastning af drænende grusmateriale.

Hele denne proces vil betyde, at murværket ikke mere vil modtage den store fugtpåvirkning fra slotshaven og den faldende nedbør.

Der må efter den proces regnes med en årelang periode, før murværket er i fugtbalance med luften i atmosfæren.

Af hensyn til det æstetiske hensyn af muren, vil der kunne foretages en nænsom overfladebehandling med en mørtel, der ikke lukker for den fortsatte diffusion af fugten fra murværket.