7. marts 2021
Betalige boliger burde være en ny socialdemokratisk regerings mærkesag, mener de to debattører.
Betalige boliger burde være en ny socialdemokratisk regerings mærkesag, mener de to debattører.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Økonomi og social realitet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Økonomi og social realitet
Debat Helsingør - 23. februar 2021 kl. 09:16
Af Kai Jensen, Bjarkesvej, Helsingør og Irrenne Peier, Carl Plougs Vej, Helsingør

Vi efterspørger en ny samfunds- og systemøkonomisk filosofi og har længe haft brug for en ny konstruktiv retning hos rådende økonomer; en mere socialøkonomisk teori og linje som lægger vægten på det samfundsmæssige og humane aspekt og som rummer en høj grad af social og økonomisk ligning/ udligning i samfundet.

arrow Læs også: DEBAT: Flyt rundt på boligerne

Byggeriet og den almennyttige boligsektor er lige det instrument, hvor vi kan implementere den udvikling og øve økonomisk og demokratisk indflydelse på den ønskede retning i samfundsudviklingen.

Lidt ligesom vi eksempelvis i sin tid i 80erne oprindeligt søgte at bruge hvidbogsbetænkningen til Byfornyelsesloven, som et tiltænkt reform økonomisk instrument med tilsvarende sociale samfundsmål på sigt.

Vi har forstået at tilvejebringelsen af nye og betalelige almene boliger også er et centralt politisk pejlemærke for den socialdemokratiske regerings boligpolitik, idet nye og billige almene boliger er afgørende for at udvikle blandede byområder med plads til alle uanset økonomisk formåen og social baggrund.

De kendte problemstillinger i den politiske aftale "Initiativer på boligområdet, der modvirker parallelsamfund (d. 9. maj 2018)« (i folkemunde kaldet Ghettoplanen), hvori der bl.a. sigtes på en bredere beboersammensætning, - kan imødekommes med et løbende alment nybyggeri med eksempelvis 200.000 almene boliger over en 10 års periode.

Et forslag til en løsningsmodel både boligselskaber og beboere kan efterfølge, uden at det får disse menneskelige og samfundsmæssige omkostningstunge konsekvenser som for nuværende.

Med den model får vi, - over tid og med de øgede boligtilbudsmuligheder i nybyggeriet, - den ønskede rotation i den eksisterende boligmasse og derfor nye muligheder for flere mennesker og dermed et kvalificeret aktivt boligtilvalg, i stedet for som nu; et ufrivilligt boligfravalg og en perspektivløs venteliste.

Det bliver således attraktivt for flere ressourcestærke befolkningsgrupper at bo almennyttigt, og vi kommer nærmere de store boligselskabers mål om, at den almennyttige boligmasse bør udgøre op til 52% af det samlede boligtilbud i Danmark.

Disse bygge- og boliginvesteringer på kort og mellemlang sigt vil fremme de samfundsmæssige besparelser og gevinster på lang sigt.

Men, altså også fremme et mere decentraliseret beboer- og brugerindflydelses-demokrati.

For en bolig vi kan betale!

arrow DEBAT: Kan vi bygge os ud af ghettoplanens problemer?
28. februar 2021 kl. 05:48 Opdateret: kl. 16:49
arrow Nu er kendt boligområde under magisk »ghetto-grænse«
15. februar 2021 kl. 05:15 Opdateret: kl. 17:52
arrow Ghettolov: Bare 36 nye ledige kan gøre boligområde til "udsat"
05. februar 2021 kl. 09:59 Opdateret: kl. 09:59
Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?