14. april 2021
#1735256
Foto: Vejdirektoratet/Trafikverket
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Nu er der gået politik i HH-forbindelsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Nu er der gået politik i HH-forbindelsen
Debat Helsingør - 07. april 2021 kl. 12:35
Af Flemming B. Priem, Civilingeniør, Jellerød Have, Kokkedal

Den 30/3 bringer Amtsavisen atter en artikel: »Klar S-melding om en HH-tunnel«, der naturligvis drejer sig om to tunneler for henholdsvis biler og tog. I den forbindelse er planen om en marin nationalpark i Øresund tilsyneladende gået i glemmebogen. Disse store projekter karambolerer med hinanden.

arrow Læs også: DEBAT: Ud af busken

I den store sammenhæng er klima- og biodiversitetssituationen øverst på dagsordenen, da den betinger vores fortsatte eksistens på Jorden. De planer som

Vejdirektoratet og svenske Trafikverket har analyseret og fremlagt, får i højeste grad indflydelse på projektet om en marin nationalpark i Øresund. Her befinder politikerne sig mellem Scylla og Charybdis, og der må træffes et valg mellem natur og teknologi. To HH tunneller vil blive årsag til en betydelig klimapåvirkning, som ikke indgår i analysen. Lægger man klimapåvirkningen fra produktion og

transport af sænkekasserne (måske fra Rødby) og vedligehold sammen, kommer man til et resultat, som nok vil forbavse beslutningstagerne.

Biodiversiteten vil lide ubodelig skade. Det sker i Øresund, hvor fiskeres brug af bundtrawl har været forbudt i 80 år, og hvor der udfolder sig et rigt, biologisk liv med fisk, tanglopper og vandplanter.

I 2012 henvendte Marinbiologisk Laboratorium ved Københavns Universitet, Øresundsakvariet i Helsingør og Øresundsvandsammenslutningen (kommunerne langs den danske og svenske øresundskyst) sig til Folketingets Miljøudvalg med ønsket om at etablere en marin nationalpark. Helsingør Kommune nedsatte i 2020 et udvalg, der sammen med Sverige skulle tage de næste skridt til en

handlingsplan til kommunalvalget i 2021 og folketingsvalget i 2023. Hvad er der blevet af disse initiativer? Forhåbentlig vil disse udfordringer blive taget op i løbet af sommeren, og alle kommunerne langs øresundskysten må sikre, at urenset spildevand ved overløb ikke ledes ud i Sundet.

arrow Regering: Hellere Als-bro end HH-tunneller
08. april 2021 kl. 14:50 Opdateret: kl. 14:50
arrow Transportminister ser spændende perspektiver i HH-forbindelse
07. april 2021 kl. 17:33 Opdateret: kl. 14:48
Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?