8. marts 2021
Flynderupgård Museet.
Flynderupgård Museet.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Giv os vores museum tilbage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Giv os vores museum tilbage
Debat Helsingør - 02. december 2020 kl. 12:44
Af Kirsten Aagaard, Fhv. registrator, Helsingør Kommues Museer

Kultur- og turistudvalget overvejer/ besluttet at Flynderupgaard ikke længere skal eksistere som museum.

arrow Læs også: Ny profil: Flynderupgård skal ikke længere være en del af kommunens museer

Er beslutningen taget på baggrund af manglende besøg på museet, kan det ikke undre, når man ser på de seneste ca. 10 år, hvor mange af resurserne indenfor Helsingør Kommunes Museer, som Flynderupgaard er en del af, er gået til Sundtoldsmarkedet, som bevares jo var en succes som marked 1 gang om året.

Hvad med at se på den årrække, hvor det summede af liv på Flynderupgaard? De år hvor vi var en fast medarbejder stab, museumsuddannede og med bopæl i kommunen, med kendskab til egnen og alle med kontor i hovedbygningen. De år hvor der blev lavet museumsarbejde, indsamlet og åbnet udstillinger. Hvor Frilandskulturcenteret, Flynderupgaards Venner og Espergærde Smakkelaug med Frem blev oprettet med tilknytning til museet, ligesom Historisk Forening for Espergærde og Omegn allerede var blevet i 1958.

De år hvor folk kom med genstande fra egnen, nedlagt værksteder, hønsestrik, broderier, arkivalier eller med beretninger om livet på egnen. Tilflyttere kom for hør om, hvem der før havde ejet deres hus, hvem der deltog i jødernes flugt til Sverige, hvor forretningerne lå før centeret osv. Gæster også udenbys og pressen kom til de mange udstillinger, der hvert år blev åbnet. Årets højtider blev markeret og skoleklasser og børnehaver stod i kø for at deltage i arrangementerne. Der blev bygget og indrettet nyt magasin, ansat magasinforvalter og genstandene blev passet.

Der skete noget, der var liv. Nu er udstillingerne pillet ned, også fiskeriudstillingen, der var doneret af Per Christiansen. Der er ingen medarbejdere og hovedbygningen er omdannet til hygge dagligstuer. Ingen under at det giver negative anmærkninger fra Kulturstyrelsen, men hvad med at gøre noget ved sagen i stedet for at lukke.

Hvad med igen at satse på museet, så vi alle, tilflyttere, indfødte, unge og gamle, igen kan få det sted tilbage, hvor vi kunne få oplysninger om fortiden til brug for nutiden.

Hvad med at lave udstillinger, hvor teknologi og genstande bliver brugt til at formidle vores egnshistorie, så Flynderupgaard Museet igen vil komme til sin ret.

Det var vores egnsmuseum og det burde det blive igen.

arrow DEBAT: Tivolisering af Flynderupgård
02. december 2020 kl. 09:40 Opdateret: kl. 09:40
arrow DEBAT: En museums-sag
27. november 2020 kl. 10:05 Opdateret: kl. 10:05
arrow DEBAT: Åh nej - lukning af Flynderupgaard
26. november 2020 kl. 20:26 Opdateret: kl. 13:42
Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?